søndag den 9. oktober 2011

Pladeteknik

Kurset på Engelsholm højskole var med underviser og fagbogsforfatter Claus Domine Hansen http://www.domine.dk/ og temaet var "mulighedernes univers".

Og vi kom vidt omkring.... Vi lærte at lave to-delte gips støbeforme og jeg lavede en 5-delt, for let skal det jo ikke være :) Vi lavede også kvætseforme og lærte at bruge kvætsning.

En af medkursisterne lavede denne to-delte støbeform over en hyacintvase, men den hvide dame pyntede formen med et blad. Dette var nemlig ikke på originalen og ingen kunne forklare, hvordan bladet var kommet ind i formen.
Vi lærte også hemmeligheden bag pladeteknik, - en teknik, jeg aldrig har kunnet få til at virke. Men nu kører det!

Første forsøg og bunden opgave, tegn en æske med mål på tegningen, lav pladerne, saml den og dekorer så overdrevet. Syntes det lykkedes ganske godt...
Men pga. tidsnød blev "skattekisten" tvangstørret og er derfor revnet flere steder under forglødningen. Men som vores kære underviser sagde gentagne gange, "det handler ikke om færdige resultater, men om at prøve teknikker af".

Så er det indtil videre gået bedre med andet forsøg, som er noget mindre og endnu ikke brændt.

Bassun-engel boxen... Jo jo, den fik hele armen med dekor og venter på at komme en tur i ovnen.

Det blev også til denne sag, lavet i en "kastet" plade teknik, men har desværre ikke billeder af den, andet end læsset i bilen for transport hjem i ubrændt tilstand. Så den skal lige repareres lidt inden den kan komme i ovnen.
Men det er bestemt en teknik, jeg vil arbejde videre med. Der er mange fede muligheder.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar