mandag den 2. april 2012

optur og nedtur

Livet er forunderligt. Havde gang i en forglødning i sidste uge, en blanding af lertøj og stentøj.

Og alt i alt endnu en vellykket brænding. Dog var der lige 3 øvsér.

Først mit cellefad, - det fik en mindre revne i en af cellevæggene. Den vil jeg prøve at reparere inden glasurbrændingen. Og jeg overvejer om det skal glaseres ved 1250 grader eller om jeg skal holde mig til lertøjstemperatur og måske undgå de helt store katastrofer.

 Her er der sket den helt store katastrofe.

Min rollespils-kop er revnet. Øv Øv.

Og jeg har været så letsindig at smide skitsen til runerne ud.

Så på den igen, - jeg har fået mig en fin blyantholder til værkstedet(med revner i bunden). Min teori er, at bunden ikke var ordentligt tør, da den kom i ovnen.

Så mere tålmodighed, eller arbejdet er spildt. Ellers ser begitningen af stentøjsler ud til at virke ok på rødler.

Mit fuglehus er også revnet, øv øv. Men det får glasur alligevel, - så må det have en gang spartel, så æggene ikke får træk. Igen er det nok et spørgsmål om, hvorvidt leret var ordentligt tørt?

Denne kop har fået sort lertøjsbegitning. men alligevel skaller begitningen af. Og kun på den øverste del af koppen. Den kan jeg ikke helt greje. Måske noget med at kanten har været for tør, da jeg kom med begitningen.

Til gengæld fik jeg leget mere med mine nye farver på nogle af mine "hurtigt kastede" kopper. Hurtigt kastet = fast thrown, inspireret af min youtube lærer Simon Leach. "Bare giv den gas og få kastet nogle kopper, ikke brug så meget tid på at gøre den ens og lige, bare giv den gas og se om ikke de alligevel bliver næsten ens(selvfølgelig skal ler mængden være ens).


Helt søde, syntes jeg selv. - Selvom de ikke er blevet helt så høje som jeg gerne ville have haft dem. Men  det var højden med 350 gr. ler.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar