Han er killing af min venindes kat, så jeg har faktisk kendt ham, da han var helt bittelille. Han flyttede ind hos en fælles kammerat og nu bor han så hos os.
Vi havde tidligere talt om, at lykken ville være at få en kat, - en stor rød hankat. Vi er begge kattemennesker og har i vores fortid begge haft katte, så sådan en firbenet pelstot ville bare være lykken.
Og pludselig en dag over en kop kaffe hos veninden(kattenmor´s mor) faldt snakken på Bimse, som var blevet "til overs" og hjemløs og bare skulle aflives... Straks kørte jeg forbi og tog kattedyret i øjensyn og pakkede ham i bilen. På vej hjem ringede jeg til manden og forklarede han situationen og at der nu var en mund mere at mætte i husholdningen.
Jeg efterlod dem og kørte fluks på apoteket efter loppekur, da katten var levende af lopper.
Hjemme igen blev krassetræet, madskål og kattebakken installeret, og katten fik en behandling for lopper, - skakkels mis havde svær loppeeksem og manglede pels på bagerste halvdel og bagkroppen, bagerste del af bagbenene og rundt om gattet var der et stort sår, hvor lopperne sad og åd af ham.
Stakkels stakkels mis, kunne slet ikke få fred, da ham hele tiden kradsede sig her og der. Ikke fem minutters søvn kunne det blive til, før lopperne igen plagede ham. Undervægtig var han også.
Katten fik loppekur og forsvandt resten af ugen ind under lampebordet mellen sofaerne. Uha det er ikke sjovt at få nyt hjem og nye mennesker, når man er en lille mis!
Kradsetræet fik den helt store tur med støvsugeren og loppedræber og dagen efter var alle lopper døde! - Men katten havde fantomlopper og det tog over en månede før han vænnede sig af med at kradse lopper, der ikke var der. Langsomt vænnede han sig til, at der ikke var nogen, der bed og at han sagtens kunne sove uden afbrydelser. - Dejligt!
Efter en uge under lampebordet så vi langsomt mere til katdyret og han blev tryg ved hans nye mennesker. De mange lyde i et etagebyggeri var også en kamel, han skulle sluge, men det kom også med tiden.
Pelsen der manglede, kom langsomt igen over et halvt år og det var også den tid, det tog at få "fedet" dyret op til normalvægtig igen, da han er kattekræsen og spiser meget meget lidt.
Vi holdt ham inde i 3-4 måneder indtil han var tryg ved hjem og mennesker, men udekat var han jo, så ud ville han. Og ned af bagtrappen kom han, men der gik jo ikke længe før han fandt fordøren :) - Så ud af bagdøren for at stå og banke på fordøren to ½ sekund senere.
Til sidst installerede vi et bræt fra naboens plankeværk til vores vindue i soveværelset, så kunne han selv rende ind og ud...
Tilfreds løve på solbænken.Nu er han flyttet igen, denne gang kun nyt hus, menneskene er de samme. Og han har fået kattelem og masser af plads indendørs og en kæmpe have. Så denne gang tog det kun en uge at finde sig til rette og han ELSKER hans nye hjem - og vi elsker ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar