Kan i huske min el-drejeskive?
Den har jeg haft glæde af, men på det sidste er den begyndt at "slå" igen. Så jeg er blevet lidt træt af den og var gået i tankeboks, - skulle jeg købe en ny Shimpo eller kan jeg leve uden?
Nu har det jo været sommer og ler værkstedet har stået standby, så beslutningen er blevet udskudt.
Og i søndags kimede telefonen pludselig og en kammerat sagde:" Ved du hvad jeg står og kigger på?"
Senere samme dag stod denne fætter hos mig, - meget beskidt og fuld af spindelvæv.
Så nu er den blevet vasket og nusset lidt. Nu skal jeg bare have styr på gaspedalen :-)
Ikke ny, men bestemt god nok til mig. Kunne dog heller ikke få denne til at dreje lige, - "det kan bare ikke passe", tænkte jeg .
Og inden Ole Lukøje kiggede forbi i går slog lynet pludseligt ned. "Var der ikke noget med et vatterpas?"
Nu er drejeskiven i lod og vatter, og nu snurrer den bare :-) - Gad vide om det også er mirakel kuren for den gamle drejeskive? Det skal i hvert fald prøves af.
Men se nu denne, - GP bowl nr. 213 (eller deromkring). De første 212 er æltet om og genbrugt igen og igen.
Vi mangler suppeskåle her i huset fandt jeg ud af, da manden havde fremtryllet en spand gullasch suppe så stor så stor.
Så jeg har sat mig for at dreje en masse GP bowls (GP = general purpose) som vist på denne video af Simon Leach youtube . Så kan jeg øve drejning og lære min nye "ræser" at kende.
Der er så småt ved at komme gang i leren, selvom det kniber med tiden. Her er lidt, der venter på at komme i varmen.
Og hov forresten... På lørdag skal jeg med kammeraten på udflugt og vi skal have traileren med. Turen går til den ældre dame, hvis keramik værksted drejeskiven kommer fra.
Hun har ikke længere interessen, så værkstedet skal tømmes. Og efter hvad kammeraten siger, skulle det være slaraffenland for sådan en som mig :-)
"Gode ting kommer til folk, som venter" siger et ordsprog. Og det er ikke første gang, dette ordsprog bliver til sandhed for mig....
Heldige dig.
SvarSletJeg venter stadig...
God tur.
Knus Dianna