Overføringsmærker, - hmm, måske?

Jeg har længe ønsket at kunne dekorere mine ting med tegninger og mønstre i en tyndere streg end jeg kan opnå med begitning og pensel.

Derfor har jeg fået en af mine arbejdskollegaer til at modificere end gammel sort/hvid printer, så den ikke længere kan 'brænde' toneren fast på papiret. Dvs. at når jeg udskriver et ark papir, kan toneren tørres af med en finger.

Jeg har læst mig til, at nogle printer tonere indeholder jernoxyd i et vist omfang. Og det kan så bruges til at dekorere keramikken med, ligesom vi vanligt gør.

Så er det bare at tegne et mønster og kopiere det på printeren, klippe det til og overføre det til den næsten læderhårde keramik.

På billedet nedenunder har jeg gjort første forsøg med lidt sommerfugle på et helt friskdrejet fuglefoderhus.

Nu venter jeg spændt på at få det i ovnen og se, om toneren indeholder nok jernoxyd til at efterlade det ønskede motiv på leren.

Nyt tosset projekt

På mit lønarbejde har vi mange forskellige mennesker, det siger vel næsten sig selv.

En af mine kollegaer avler slanger, - ja sådan nogle lange blanke ting med skæl og spillende tunger.

Pythonslanger i exotiske farver og krydsninger. Men som med alle dyr kan der opstå komplikationer og  efter længere tids sygdom måtte han aflive en af slangerne.

En 3 år gammel python af egen avl som desværre var uhelbredelig syg.

Og så stod jeg pludselig med en mulighed, som jeg længe havde drømt om, - at prøve at garve et skind. Så fræk som jeg er, spurgte jeg til den aflivede slange, - hvad var planen?

Den måtte jeg da gerne få, men jeg skulle selv flå den....

Så i går flåede jeg ca 2 meter python... Et størrere arbejde, men alligevel lettere end jeg regnede med. Næsten som at flå en ål.

Og så skulle skindet renses, så de sidste rester af kød og fedt fjernes fra skindet, så det ikke går i forrådnelse og fordærver det hele.

Og nej, slanger er ikke slimede, - overhovedet ikke. De er tørre og glatte at røre ved.

Her er jeg ved at salte skindet efter det er renset. Bagsiden vender opad, så det smukke mønster vender ned.

Opskriften fandt jeg naturligvis på nettet, - fra USA hvor slanger er dagligdags indhold i visse stater.

Herhjemme er ALLE krybdyr og reptiler fredet, så vidt jeg ved. Så muligheden for at få fat i slangeskin er næsten umulig og med rette, da mængden af kryb er begrænset og et sjældent syn, desværre. Men i vores moderne, toptunede samfund er der mindre og mindre plads til dyrene.

Nå, men det var vist lige et sidespring...

Da skindet var saltet godt, pakkede jeg det i bagepapir og lagde det i garagen natten over, - dejligt koldt.

I aften har jeg pakket skindet ud og fjernet salten. Skindet er spændt op på et gammel gulv bræt fastholdt af hæfteklammer i kanterne.

Nu skal det tørre stille og roligt. I morgen aften vil jeg se til det igen og måske skal det skrabes igen.

Når det er tørt skal det behandles med konserveringsvæske, som skal konservere og blødgøre skindet.

Det bliver spændende.

Ca. 2 meter slangeskind, -det ville da være synd at lade det gå til spilde.

November blues

Tiden render og om lidt er det jul igen.

Langt om længe er det lykkedes mig at få glaseret en ovnfuld stentøj færdig og få den brændt. Det tog også "kun"3 uger. I hverdagen når jeg nemlig ingenting, - ud over det daglige lønarbejde og det, at fragte mig selv frem og tilbage.

Men her er lidt at det mest vellykkede fra ovnen. Selvom vellykket var det hele, - forstået på den måde, at der ikke skete nogen nedsmeltninger. Dette var nemlig min største frygt, da jeg har haft gang i både stentøjsler og lavtbrændende ler på en gang.

Men det er på en eller anden måde lykkedes mig at holde det adskilt. - Her er tale om mere held end forstand + alt hvad jeg ikke havde mærket "st" inden forglødningen, fik lov at stå til en lertøjsbrænding eller en tur i rakutønden.

Billeder, ja!

Mine første krus samt et par skåle - der er flere i ovnen, men denne glasurkombi var den bedste.

En flaske i kombiglasur.... Den røde er næsten umulig at styre, hvis der er andre glasurer i ovnen. Men på en måde kan jeg godt lide den måde, den røde glasur skifter farve.

Her er der tale om en kombi af lysgrøn smeltebegitning med klar glasur og den røde glasur. Der sker noget interessant oppe i toppen, hvor den klare er løbet sammen med den røde.

Ellers er jeg så småt begyndt på lidt flere kopper, da de er lidt interessante at lave. Jeg har også fået en bestilling på 6 stykker, så jeg må hellere øve videre :-)

Og her til aften røg der en stor klump ler på skiven og resultatet blev denne sag:

Har endnu ikke besluttet mig for, om den ryger i genbrugsspanden, eller hvad der skal ske med den. Vi får se....

Hamstring

Har hamstret.... Så nu er skuret fuld.

Over 1000kg. ler, halvdelen i original emballage, resten i "surprice" poser. Næsten det hele er tørret ud og skal slemmes op og æltes godt igennem før det kan bruges.

Det er hovedsagligt lavtbrændende ler, bl. a. 200 kg sortler med chamotte, 250 kg blåler, rødler, hollands sortler, engelsk stentøjsler og og og....

Så grib en pose og gå igang.

Lidt loppefund

Weekenden bød på lidt nye lopper til "'Ol´ Skool".

Dette er dog "efter- billeder", - altså efter at manden har tryllet med sæbevand, stålbørste mm.

To ældre flagermuslygter, en blikdåse i vintage look - alder ukendt og to gamle glas garnbøjer.

Den ene flagermus lygte er sågar med flagermus i glasset, - cool. Begge er tysk producerede og den ene har luftboble i glasset.

De var begge total røde af rust, men nu har de fået kærlig behandling af manden og ser fint patinerede ud.

Og nyd lige denne detalje på den ene garnbøje, - fint maritimt stempel der hvor glaspusteren har lukket kuglen. Sejt. Disse trænger til en ordentlig gang sæbevand. Men nøj hvor har jeg altid været facineret af disse glasbobler, helt fra barnsben af.

Og nu er de mine, mine, mine :-)

Hvor heldig kan man være

Kan i huske min el-drejeskive?

Den har jeg haft glæde af, men på det sidste er den begyndt at "slå" igen. Så jeg er blevet lidt træt af den og var gået i tankeboks, - skulle jeg købe en ny Shimpo eller kan jeg leve uden?

Nu har det jo været sommer og ler værkstedet har stået standby, så beslutningen er blevet udskudt.

Og i søndags kimede telefonen pludselig og en kammerat sagde:" Ved du hvad jeg står og kigger på?"

Senere samme dag stod denne fætter hos mig, - meget beskidt og fuld af spindelvæv.

 Så nu er den blevet vasket og nusset lidt. Nu skal jeg bare have styr på gaspedalen :-)

Ikke ny, men bestemt god nok til mig. Kunne dog heller ikke få denne til at dreje lige, - "det kan bare ikke passe", tænkte jeg .

Og inden Ole Lukøje kiggede forbi i går slog lynet pludseligt ned. "Var der ikke noget med et vatterpas?"

Nu er drejeskiven i lod og vatter, og nu snurrer den bare :-)  - Gad vide om det også er mirakel kuren for den gamle drejeskive?  Det skal i hvert fald prøves af.

Men se nu denne, - GP bowl nr. 213 (eller deromkring). De første 212 er æltet om og genbrugt igen og igen.

Vi mangler suppeskåle her i huset fandt jeg ud af, da manden havde fremtryllet en spand gullasch suppe så stor så stor.

Så jeg har sat mig for at dreje en masse GP bowls (GP = general purpose) som vist på denne video af Simon Leach youtube . Så kan jeg øve drejning og lære min nye "ræser" at kende.

Der er så småt ved at komme gang i leren, selvom det kniber med tiden. Her er lidt, der venter på at komme i varmen.

Og hov forresten... På lørdag skal jeg med kammeraten på udflugt og vi skal have traileren med. Turen går til den ældre dame, hvis keramik værksted drejeskiven kommer fra.

Hun har ikke længere interessen, så værkstedet skal tømmes. Og efter hvad kammeraten siger, skulle det være slaraffenland for sådan en som mig :-)

"Gode ting kommer til folk, som venter" siger et ordsprog. Og det er ikke første gang, dette ordsprog bliver til sandhed for mig....

Ny rakutønde.

Nu skal det være, nu trænger jeg til mit raku-fix.

Så derfor har jeg bestilt keramiskfilt hjem, købt kanthaltråd og røvet naboens volieretråd.

Og på sommerens varmeste dag gik jeg så igang.

Volierenet klippet til...

Og der måles ud til låg.... Besluttede at prøve uden fast bund i første omgang.

Lidt af værktøjet, plus en god stor saks til filten. Støvmaske og engangskedeldragt er et must når man arbejder med keramisk filt. Og i 30 graders varme er det er helt speciel fornøjelse.

Filten syes på med forglødede knapper og kanthaltråd. Tønden har fået dobbelt lag filt, dvs. 5 cm isolering.

Sådan kom det færdige resultat til at se ud. Brænderhul i bunden ca. 10 cm. fra jorden og ventilations/kik-hul i låget.

Selvom jeg syntes, at jeg gjorde "tønden" rigeligt stor inden den blev beklædt med filt, er den nu blevet lige til det små. Så jeg har bestilt et par nye ovnplader hjem, som forhåbentligt passer ned i.

Tønden er 60 cm høj og har en diameter på ca 30 cm indvendigt.

Nu venter jeg bare på at det bliver weekend, så jeg kan få den prøvet af :-)

Gasbrænderen er indkøbt plus at jeg dagen efter købet, fik en brugt gasbrænder af en kammerat. Så nu skal jeg lige have tjekket gasflasken, rørt mine raku glasurer op og fundet nogle velegnede reduktions beholdere.

Jeg påtænker også at prøve noget metalstøbning. Men mere om det kommer senere. Er begyndt at samle skrot metal og kigge efter en smeltedigel.