Viser opslag med etiketten raku. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten raku. Vis alle opslag

torsdag den 14. november 2013

Raku igen igen

I går fandt jeg rakutønden frem igen. Selvom jeg syntes, jeg startede i god tid, rendte jeg tør for sollys inden jeg næsten fik de første emner i ilden.

Yesterday I took out the raku kiln. Eventhough I thought, I started in good time, the daylight disappeared before I got the first items in the fire.


Heldigvis er der lys ved garagen.

Luckily we've got light outside the garage.


Og katten holdt mig med selskab mod min gode vilje. Nysgerrig kat og raku er ikke nogen god kombi. 

And the cat keept me company against my best will. A curious cat and hot raku is no great cocktail.


Her er det færdige resultat. Igen opnåede jeg ikke den ønskede mængde reduktion. Emnerne er brændt til 950 grader, måske der skal mere varme til? - jeg prøver bare igen en anden dag.

Here's the finished result. Again I didn't get the amount of reduction, I was aiming for. The Stars are fired up till 950 degrees, maybe it's not hot enough? - I'll just try again some other day.






onsdag den 13. november 2013

Store oprydning - grand cleanout.

Nu da vi langt om længe har fået støbt gulvet i garagen, har vi taget fat i den store oprydning.

Now that we finally got the floor finished in the garage, we've begun the grand cleanout.

Bryggerset, som har fungeret som opmagasinering af værktøj og materialer, vaskerum og ovnrum, har hidtil lignet et bombekrater. Nu er det meste værktøj flyttet til garagen og det gav en del plads.

The Scullery, which has served as storage for tools and materials, laundry and kilnroom, has until now mostly reminded me of a warzone. Now most of the tools have moved to the garage and it gave a lot of space.

Nu har jeg besluttet mig til at skille mig af med min sparedrejeskive. Jeg har indset, at jeg ikke kommer til at bruge den. Derudover skal jeg nu dele rummet med hønsefoderet, da jeg mangler egnet emballage til dette. Stiller jeg det i garagen, render musene med det. Så jeg jagter fodertønder.

Now I've got to get rid of my kickwheel, knowing I'm not going to use it. But due to the season and lack of suitable storagebarrels, I've got to share the space with the chickenfeed. Need I say, I'm on the hunt for plasticbarrels, so I can move the feed out into the garage without getting a colony of mice living there?



Stadig masser at gøre, mangler flere hylder, ting skal flyttes i kælderen, system til vasketøj mm. Men det går fremad.

Still al lot to do, need more shelfes, things need to be moved to the basement, need to get a system for the laundry waiting to be done and much more. But things are moving in the right direction.


Ovnen køler efter en forglødning, så jeg udnytter varmen til at tørre en flok stjerner, som jeg har glaseret til raku. Solen skinner nemlig dejligt idag, så det skal udnyttes. 

The oven is cooling after tonights bisquefiring, so I'm using the heat to dry some stars I've glazed for raku. Today the Sun i shining, so I'm going outdoors.

See you later!

torsdag den 27. september 2012

Trods snot og snue....

Får jeg lavet lidt på værkstedet, - eller på sofaen iført tæppe og bakke med ler, værktøj mm. Det sviner kun lidt, host host....

Her er et udkast til et Tiki drikkebæger:



Nu skal jeg beslutte om der skal flere detaljer på eller om det er sådan, det kommer til at blive.

Når koppen er færdig, vil jeg lave en tre-sprængt gipsform, så jeg kan støbe en flok Tikiér. For de tager en krig at lave i hånden. Men jeg vil ikke udelukke at der kan komme flere udkast, for de er jo sjove at lave.

Ovnen er også ved at være klar til en forglødning.


De to høje damer laver uorden i stableriet, men jeg forsøger at udnytte pladsen mest muligt. Mangler dog nogle nips til at fylde op med.

Det er primært drejetøj ovnen er fyldt med, men der er også lidt model arbejde.

Og se nu denne....


Årets første nisse i form af en lågkrukke i blåler. Gad vide om den kan tåle en tur i rakuen? - For det var planen :-)

onsdag den 26. september 2012

Hamstring

Har hamstret.... Så nu er skuret fuld.


Over 1000kg. ler, halvdelen i original emballage, resten i "surprice" poser. Næsten det hele er tørret ud og skal slemmes op og æltes godt igennem før det kan bruges.

Det er hovedsagligt lavtbrændende ler, bl. a. 200 kg sortler med chamotte, 250 kg blåler, rødler, hollands sortler, engelsk stentøjsler og og og....

Så grib en pose og gå igang.

lørdag den 25. august 2012

Første brænding i den nye tønde

Onsdag aften fandt jeg energien til at stille lave en prøvebrænding i den nye rakutønde.

Manden min og naboen havde været så dejlige at samle mine gasbrændere og teste dem, så gasflaskerne og brændere var klar.

Jeg fik glaseret nogle få emner og fik stillet det hele an omme bag huset, hvor mit nye lerværksted engang skal bygges.


Den første gasbrænder, som jeg fik brugt af en kammerat, kunne ikke levere varme nok, så den blev hurtigt byttet ud med den ny-indkøbte. Og den kunne levere en voldsom varme :-)

Jeg brændte nogle hjerter med Ceramas røde rakuglasur og disse ved jeg, har et lavere smeltepunkt end mine hjemmerørte glasurer, så de var først ude af tønden.


Da jeg hev dem op ad tønden, var de til min store skræk helt sorte, men i reduktions beholderen artede de sig og fik den skønne røde farve.

Mine emner med mine egne glasurer var dog skuffende, da de alle fik en uskøn brun/rød farve og jeg er gået i tænkeboks over, hvad der er gået galt.

Glasurerne, som er to forskellige, har begge fungeret fint sidste år, mon de har overskredet sidste salgsdato ? - Hmm, det har jeg aldrig hørt om før.

Måske de er glaseret for tykt, har fået for meget varme, - måske har jeg ikke kunne styre brændingen og de har reduceret allerede i tønden, - det er nemlig begge kobberholdige glasurer. Der er mange muligheder.

Det ene emne brændte jeg om, men med samme kedelige resultat, trods en bedre styret brænding og ingen reduktion efterfølgende, der skulle have resulteret i en turkis glasur.

Så ingen billeder af de rædsler :-(

Men til slut et billede af de færdige hjerter, som er flyttet ind til naboen som tak for friskbagte hindbærsnitter til aftenskaffen onsdag.


Bemærk farveforskellen, der skyldes to forskellige brændinger. - Raku er sjovt, spændende og total uforudsigligt.

onsdag den 22. august 2012

Ny rakutønde.

Nu skal det være, nu trænger jeg til mit raku-fix.

Så derfor har jeg bestilt keramiskfilt hjem, købt kanthaltråd og røvet naboens volieretråd.

Og på sommerens varmeste dag gik jeg så igang.

Volierenet klippet til...



Og der måles ud til låg.... Besluttede at prøve uden fast bund i første omgang.


Lidt af værktøjet, plus en god stor saks til filten. Støvmaske og engangskedeldragt er et must når man arbejder med keramisk filt. Og i 30 graders varme er det er helt speciel fornøjelse.


Filten syes på med forglødede knapper og kanthaltråd. Tønden har fået dobbelt lag filt, dvs. 5 cm isolering.


Sådan kom det færdige resultat til at se ud. Brænderhul i bunden ca. 10 cm. fra jorden og ventilations/kik-hul i låget.

Selvom jeg syntes, at jeg gjorde "tønden" rigeligt stor inden den blev beklædt med filt, er den nu blevet lige til det små. Så jeg har bestilt et par nye ovnplader hjem, som forhåbentligt passer ned i.

Tønden er 60 cm høj og har en diameter på ca 30 cm indvendigt.

Nu venter jeg bare på at det bliver weekend, så jeg kan få den prøvet af :-)

Gasbrænderen er indkøbt plus at jeg dagen efter købet, fik en brugt gasbrænder af en kammerat. Så nu skal jeg lige have tjekket gasflasken, rørt mine raku glasurer op og fundet nogle velegnede reduktions beholdere.

Jeg påtænker også at prøve noget metalstøbning. Men mere om det kommer senere. Er begyndt at samle skrot metal og kigge efter en smeltedigel.

lørdag den 19. november 2011

Julestress!

Ja, undskyld!   - Jeg har ikke haft tid til at "passe" bloggen. Jeg arbejder på højtryk og har tusinde overspringshandlinger, når det gælder juletingene til den kommende udstilling i Vejle.

Jeg har så svært ved at samle mig om at få gjort tingene færdige. Sikkert fordi, det dels har drillet med rakubrændingen af "ænderne", dels har jeg emner, der ikke er forglødet endnu...

Så igår fik jeg færdiggjort de emner, der mangler forglødning og pakket dem i ovnen. Jeg fik også glaseret 3 ænder til rakubrænding og 2 til ombrænding.

Så gik jeg igang med at glasere juletræerne og fik dem klar til ovnen. Så mangler jeg bare at glasere kræmmerhuse og andet, så ovnen ikke er halv fuld.

Planen er så at brænde en ovn, der halvt består af uforglødede emner, halvt lertøjsglasur. Det program har min ovn, så langsom temperaturstigning til 600 grader og så fuld skrue til 1050 grader. Så bliver emnerne godt nok forglødet højt, men det har ikke været noget problem at glasere emner, der har fået denne høje temperatur. Kom nemlig til at brænde den første ovnfuld ved denne høje temperatur.

Så idag har jeg været igang med rakutønden og nu står ænderne og køler.
Jeg syntes brændingen gik som en leg idag og glæder mig til at se resultatet.


Mens rakuen varmede op fik jeg gjort klar til pitbrænding, pakket pitten, - men da jeg var henne og tage de sidste ænder op af rakutønden, tyvstartede pitten!

Jeg havde nemlig haft tændt op i pitten med et bål for at tørre stenene ud inden jeg skulle pakke pitten. Det hele er jo så efterårs vådt. Men der var åbenbart lige lidt gløder tilbage og vupti, så startede pitten uden mig!

Det var jo ikke liiiige sådan jeg havde planlagt det og det viser sig, at der er alt for meget træk i sådan en pit, bygget af løse mursten. Så jeg har svært ved at styre brændingen og kan ikke dæmpe ilden.
Så flammerne brænder lystigt, pt. er de grønne, selvom jeg har dækket pitten til med en plade. Så jeg er spændt på at se, om der er andet end en bunke aske og potteskår tilbage i morgen... Hmmm, på den igen...


Nå nu har jeg fortjent min kaffe, inden jeg skal skure ænder :-)

mandag den 17. oktober 2011

Raku take #2.

Jeg prøvede at starte rakutønden op igen i går...
Altså en olietønde hvori der er støbt er stentøjs blomster krukke. Så er der lavet hul i bunden til et blæserrør, hvor der i enden sidder en blæser. Denne er fra en hårtørrer. Blæseren tilsluttes en strømforsyning så blæserstyrken kan reguleres op og ned.
Almindelige grillkul startes op i grillstarteren og hældes i olietønden og en ovnplade fra keramikovnen plus evt. støtter monteres deri.
Ovnen er nu klar til brug og fylder med glaserede emner... Og låget ligges på og blæset startes.

Så er det bare at vente til temperaturen bliver høj nok og glasuren brænder blank ud.

Når dette er nået, slukkes blæset, låget fjernes og emnerne tages op til køling, reduktion(i den gamle kuglegrill) og afkøling.

Kunsten her er jo så at finde balancen mellem køling inden reduktion, da for kort køling giver mærker i glasuren fra savsmulden, hvilket jeg ikke syntes om, og for lang køling, hvilket ikke giver den ønskede reduktion.

Jeg arbejder her med en tin/kobben glasur som giver en dejlig tyrkis uden reduktion og kobberens vidunderlige farveskift ved reduktion.

Men jeg bøvler med at få reduktionen som jeg gerne vil have den :(
Jeg brændte nogle blade om, som var i tønden i første forsøg. De var slet ikke blevet kobberfarvede i første forsøg og blev det heller ikke i andet forsøg :(

Jeg tror, fejlen ligger i, at de er glaseret for tyndt. Så ved næste raku-forsøg får emnerne 3 lag af denne glasur. For jeg er sikker på, at det bestemt ikke var for lidt varme!
Jeg fik også gang i ceramas røde rakuglasur, som jeg er lidt vild med :-)

Her ligger to kattekyllinger og putter til afkøling. Elsker den måde emnerne "snakker" på, når de stadig er varme. Klinke klanke og andre mislyde...

Alt i alt endnu et lærerigt forsøg, - nogle ting er jeg superglad for, andre ting er knap så vellykkede... Men det er jo en læreprocess.

Så i dag står den på oprydning og så skal der blandes kobberglasur og klar glasur til rakuen.

onsdag den 12. oktober 2011

Raku take #1.

Da økonomien er stram som arbejdsløs, har jeg tænkt lidt kreativt i forhold til rakuovn.
Jeg lånte naboens trækulsfyrede smeltedigel og skiftede diglen. der indeholder metallet, ud med en ovnplade til keramikovnen og så blev der tændt op med trækul og sat blæs på med røret, der indeholder en blæser.

Reduktionstønden, tja det er den gamle kuglegrill, som virker fint til formålet :-)

Første brænding gik ikke så godt. Manden havde brændt alle kullene af, mens jeg gjorde klar med glasering og brugte køkkenovnen til at tørre tingene i.
Da jeg fik fyldt flere kul på gik det straks meget bedre... Men pga. den lange opvarmningstid og trækket nedefra, lå der meget aske på emnerne. Desuden valgte jeg IKKE at dække emnerne med ret meget savsmuld i reduktionen, hvilket gav mindre ild. - Og mindre reduktion.

Resultatet blev kedeligt, så det er en ommer. Men så kom der godt gang i "ovnen" og de næste 3 brændinger gik forholdsvis fint. Men dagslyset slap op og jeg savnede min pandelampe :-/
Rakuovn i aftensmørke, meget hyggeligt!
Men nogle af tingene blev faktisk rimeligt ok og jeg skal have tønden startet op igen snart.

mandag den 10. oktober 2011

Raku på slottet

Endnu en udendørs brænding var del af kurset på Engelsholm. Raku!


Det er simpelthen en af mine ynglingsbeskæftigelser at brænde raku, for jeg ved aldrig hvordan resultatet bliver. Godt eller total fiasko ? Det ser man først når emnet kommer op ad tønden.

Vi brændte med gas i en isoleret olietønde, da vores træfyrede raku-ovn, som jeg var med til at bygge sidste år, desværre var pillet ned igen :(

Tønden fyldes med forglødede, glaserede emner, gassen tændes, låget lukkes og gassen brænder temperaturen op på 800-1000 grader.


Når glasuren så er smeltet ud og er fin blank, slukkes gassen og emnerne tages op med en voldsom tang, stadig rødgloende, knitrende og vandvittigt varme.

Emnerne køles ved at vifte den lidt i luften inden de ligges i ildfaste beholdere med savsmuld og smulden bryder i brænd. Ilden kvæles ved at lægge låg på og denne "kvælning" kan danne spændende efekter i glasuren.

Efter et stykke tid tages emnerne op af ønden og kan nu køles helt af. Som det fremgår af billedet ovenover, er emnerne stadig rygende varme. Nogle vælger at lynafkøle emnerne i vand, - dette kan især være en ide, hvis emnet er lavet som "nøgen raku", hvor det er meningen af glasuren skal springe af emnet igen efter brændingen. Vi lod emnerne køle i en stak sand og jeg brugte det våde sand til at rense det værste sod af igen.

Her pjaskes vand på en skål lavet i nøgen raku. Se hvordan den sort glasur skaller af, når vandet rammer skålen og nærmest eksploderer.
Den færdige skål mangler blot at blive poleret op med bivoks.


  Nederst et billede af nogen af de færdige resultater. Nærmere billeder kommer på et senere tidspunkt.