Overføringsmærker, - hmm, måske?

Jeg har længe ønsket at kunne dekorere mine ting med tegninger og mønstre i en tyndere streg end jeg kan opnå med begitning og pensel.

Derfor har jeg fået en af mine arbejdskollegaer til at modificere end gammel sort/hvid printer, så den ikke længere kan 'brænde' toneren fast på papiret. Dvs. at når jeg udskriver et ark papir, kan toneren tørres af med en finger.

Jeg har læst mig til, at nogle printer tonere indeholder jernoxyd i et vist omfang. Og det kan så bruges til at dekorere keramikken med, ligesom vi vanligt gør.

Så er det bare at tegne et mønster og kopiere det på printeren, klippe det til og overføre det til den næsten læderhårde keramik.

På billedet nedenunder har jeg gjort første forsøg med lidt sommerfugle på et helt friskdrejet fuglefoderhus.

Nu venter jeg spændt på at få det i ovnen og se, om toneren indeholder nok jernoxyd til at efterlade det ønskede motiv på leren.

Nyt tosset projekt

På mit lønarbejde har vi mange forskellige mennesker, det siger vel næsten sig selv.

En af mine kollegaer avler slanger, - ja sådan nogle lange blanke ting med skæl og spillende tunger.

Pythonslanger i exotiske farver og krydsninger. Men som med alle dyr kan der opstå komplikationer og  efter længere tids sygdom måtte han aflive en af slangerne.

En 3 år gammel python af egen avl som desværre var uhelbredelig syg.

Og så stod jeg pludselig med en mulighed, som jeg længe havde drømt om, - at prøve at garve et skind. Så fræk som jeg er, spurgte jeg til den aflivede slange, - hvad var planen?

Den måtte jeg da gerne få, men jeg skulle selv flå den....

Så i går flåede jeg ca 2 meter python... Et størrere arbejde, men alligevel lettere end jeg regnede med. Næsten som at flå en ål.

Og så skulle skindet renses, så de sidste rester af kød og fedt fjernes fra skindet, så det ikke går i forrådnelse og fordærver det hele.

Og nej, slanger er ikke slimede, - overhovedet ikke. De er tørre og glatte at røre ved.

Her er jeg ved at salte skindet efter det er renset. Bagsiden vender opad, så det smukke mønster vender ned.

Opskriften fandt jeg naturligvis på nettet, - fra USA hvor slanger er dagligdags indhold i visse stater.

Herhjemme er ALLE krybdyr og reptiler fredet, så vidt jeg ved. Så muligheden for at få fat i slangeskin er næsten umulig og med rette, da mængden af kryb er begrænset og et sjældent syn, desværre. Men i vores moderne, toptunede samfund er der mindre og mindre plads til dyrene.

Nå, men det var vist lige et sidespring...

Da skindet var saltet godt, pakkede jeg det i bagepapir og lagde det i garagen natten over, - dejligt koldt.

I aften har jeg pakket skindet ud og fjernet salten. Skindet er spændt op på et gammel gulv bræt fastholdt af hæfteklammer i kanterne.

Nu skal det tørre stille og roligt. I morgen aften vil jeg se til det igen og måske skal det skrabes igen.

Når det er tørt skal det behandles med konserveringsvæske, som skal konservere og blødgøre skindet.

Det bliver spændende.

Ca. 2 meter slangeskind, -det ville da være synd at lade det gå til spilde.

Naturens gratis gaver

Jeg har været i skoven denne weekend. - Trods gråvejr og let regn, tog jeg de store terrængående snørestøvler med bag i bilen, svampebogen i kurven og afsted til den nærmeste skov.

Som vejret har været den sidste uges tid, var der udsigt til en smattet affære. Det har regnet hver dag i en uge og denne weekend lovede de "indian summer". Men varmfronten gav ikke andet end tunge grå skyer og snuskregn.

Men udenfor eksplodere skovbunden. Det er som at vade rundt i svampestuvning.

 Her et par af de uspiselige, - selvom nogen har gnavet af dem.

Denne her er utrolig dekorativ, men fik også lov til at stå.

De her er da ren kunst, og faktisk spiselige. Violet Ametyst hat. Men det var ikke lige dem, der var på indkøbssedlen.

Denne her så nærmest gennemsigtig ud, regnvåd som den er. Og selv om den serveres med lidt skovsyre, for den også lov at blive.

 Fyrsvamp, god til at farve garn med.

En klassiker alle bør kende. Rød Fluesvamp. Fantastisk flot, smuk og giftig.

Men pludselig er den der.... Rørhatten. Frem med kniven og op i kurven. Næsten alle rørhatte er spisesvampe. Så dem går man sjældent fejl af.

Se denne indigo rørhat. Den bliver piv blå, når den bliver beskadiget. Dette skyldes indholdet af blåsyre, som forsvinder ved opvarmning. Så når den kommer på panden eller i gryden, skifter den farve igen og bliver delikat gul.

Og se en kurv.... Så er der arbejde til kokken og forråd til vinteren.

Her er så dagens høst. En stor Karl John + et ungt eksemplar. En pose støvbolde. Forrest til vestre, hvad jeg troede var paryk blækhat, men som en ven identificerede som rabarber parasolhat. Begge heldigvis spiselige. Og så en flot mængde indigo og brunstokkede rørhatte.

Alle rørhattene er rensede, skiveskårne og er ved at blive tørret i varmluftsovnen ved 50 grader, så hele huset lugter af rørhat lige nu.

Bagefter kommer de på tætsluttende glas og så er der svampe til en masse skøn svampesovs.

Hamstring

Har hamstret.... Så nu er skuret fuld.

Over 1000kg. ler, halvdelen i original emballage, resten i "surprice" poser. Næsten det hele er tørret ud og skal slemmes op og æltes godt igennem før det kan bruges.

Det er hovedsagligt lavtbrændende ler, bl. a. 200 kg sortler med chamotte, 250 kg blåler, rødler, hollands sortler, engelsk stentøjsler og og og....

Så grib en pose og gå igang.

Ny rakutønde.

Nu skal det være, nu trænger jeg til mit raku-fix.

Så derfor har jeg bestilt keramiskfilt hjem, købt kanthaltråd og røvet naboens volieretråd.

Og på sommerens varmeste dag gik jeg så igang.

Volierenet klippet til...

Og der måles ud til låg.... Besluttede at prøve uden fast bund i første omgang.

Lidt af værktøjet, plus en god stor saks til filten. Støvmaske og engangskedeldragt er et must når man arbejder med keramisk filt. Og i 30 graders varme er det er helt speciel fornøjelse.

Filten syes på med forglødede knapper og kanthaltråd. Tønden har fået dobbelt lag filt, dvs. 5 cm isolering.

Sådan kom det færdige resultat til at se ud. Brænderhul i bunden ca. 10 cm. fra jorden og ventilations/kik-hul i låget.

Selvom jeg syntes, at jeg gjorde "tønden" rigeligt stor inden den blev beklædt med filt, er den nu blevet lige til det små. Så jeg har bestilt et par nye ovnplader hjem, som forhåbentligt passer ned i.

Tønden er 60 cm høj og har en diameter på ca 30 cm indvendigt.

Nu venter jeg bare på at det bliver weekend, så jeg kan få den prøvet af :-)

Gasbrænderen er indkøbt plus at jeg dagen efter købet, fik en brugt gasbrænder af en kammerat. Så nu skal jeg lige have tjekket gasflasken, rørt mine raku glasurer op og fundet nogle velegnede reduktions beholdere.

Jeg påtænker også at prøve noget metalstøbning. Men mere om det kommer senere. Er begyndt at samle skrot metal og kigge efter en smeltedigel.