En af mine kollegaer avler slanger, - ja sådan nogle lange blanke ting med skæl og spillende tunger.
Pythonslanger i exotiske farver og krydsninger. Men som med alle dyr kan der opstå komplikationer og efter længere tids sygdom måtte han aflive en af slangerne.
En 3 år gammel python af egen avl som desværre var uhelbredelig syg.
Og så stod jeg pludselig med en mulighed, som jeg længe havde drømt om, - at prøve at garve et skind. Så fræk som jeg er, spurgte jeg til den aflivede slange, - hvad var planen?
Den måtte jeg da gerne få, men jeg skulle selv flå den....
Så i går flåede jeg ca 2 meter python... Et størrere arbejde, men alligevel lettere end jeg regnede med. Næsten som at flå en ål.
Og så skulle skindet renses, så de sidste rester af kød og fedt fjernes fra skindet, så det ikke går i forrådnelse og fordærver det hele.
Og nej, slanger er ikke slimede, - overhovedet ikke. De er tørre og glatte at røre ved.
Her er jeg ved at salte skindet efter det er renset. Bagsiden vender opad, så det smukke mønster vender ned.
Opskriften fandt jeg naturligvis på nettet, - fra USA hvor slanger er dagligdags indhold i visse stater.
Herhjemme er ALLE krybdyr og reptiler fredet, så vidt jeg ved. Så muligheden for at få fat i slangeskin er næsten umulig og med rette, da mængden af kryb er begrænset og et sjældent syn, desværre. Men i vores moderne, toptunede samfund er der mindre og mindre plads til dyrene.
Nå, men det var vist lige et sidespring...
Da skindet var saltet godt, pakkede jeg det i bagepapir og lagde det i garagen natten over, - dejligt koldt.
I aften har jeg pakket skindet ud og fjernet salten. Skindet er spændt op på et gammel gulv bræt fastholdt af hæfteklammer i kanterne.
Nu skal det tørre stille og roligt. I morgen aften vil jeg se til det igen og måske skal det skrabes igen.
Når det er tørt skal det behandles med konserveringsvæske, som skal konservere og blødgøre skindet.
Det bliver spændende.
Ca. 2 meter slangeskind, -det ville da være synd at lade det gå til spilde.
