Pitbrænding

Som en del af kurset på Engelsholm skulle vi prøve en pitbrænding. Pitbrænding er en form for bålbrænding af keramik.

For at få den bedste effekt af pitén skal emnerne glittes inden de forglødes. Vi forglødte emnerne for at minimere sprængninger.

Man kan brænde pitten i et hul i jorden eller i en indfast beholder, bare den er stor nok. Vi valgte to store affaldstønder i jern, da det havde regnet hele natten og der kom kraftige regnbyger ind imellem. Pitten skal brænde indtil den selv brænder ud, så vi var nød til at kravle i læ med vores brænding.

Tønden blev startet med et lag savsmuld i bunden og emnerne, der skulle brændes, blev pakket lagvis med masser af løstpakket organisk materiale.

For at få mest mulig effekt af brændingen gav vi emnerne et drys groft salt og kobberoxyd imellem lagene. Dette skulle give farvespil på emnerne på grund af afsmitning fra dampene, når salt og kemikalier brænder. Ikke just det mest sunde, men brændinger fik lov at passe sig selv natten over.

Øverst toppede vi tønden op med 30 cm savsmuld og lavede så i bedste spejderstil et bål på toppen. Tanken er så, at ilden langsomt brænder sig vej ned igennem tønden og dekorere emnerne.

Så var der bare og vente indtil næste morgen, hvor ilden var brændt ud....

Mens vi var igang viste naturen sig fra sin smukke side med en regnbue mellem bygerne.

Resultaterne fik jeg desværre ikke fotograferet, da kameraet løb tør for strøm. Men det tegner lovende og er bestemt noget, jeg vil arbejde mere med. Så jeg skal have gang i glitteriet.

Jeg skal nok sætte billeder op af mine tre forsøg i pitten, - de skal blot have en gang med svigerfars bivoks og poleres op, inden jeg fotograferer :-)