Jeg prøvede at starte rakutønden op igen i går...
Altså en olietønde hvori der er støbt er stentøjs blomster krukke. Så er der lavet hul i bunden til et blæserrør, hvor der i enden sidder en blæser. Denne er fra en hårtørrer. Blæseren tilsluttes en strømforsyning så blæserstyrken kan reguleres op og ned.
Almindelige grillkul startes op i grillstarteren og hældes i olietønden og en ovnplade fra keramikovnen plus evt. støtter monteres deri.
Ovnen er nu klar til brug og fylder med glaserede emner... Og låget ligges på og blæset startes.
Så er det bare at vente til temperaturen bliver høj nok og glasuren brænder blank ud.
Når dette er nået, slukkes blæset, låget fjernes og emnerne tages op til køling, reduktion(i den gamle kuglegrill) og afkøling.
Kunsten her er jo så at finde balancen mellem køling inden reduktion, da for kort køling giver mærker i glasuren fra savsmulden, hvilket jeg ikke syntes om, og for lang køling, hvilket ikke giver den ønskede reduktion.
Jeg arbejder her med en tin/kobben glasur som giver en dejlig tyrkis uden reduktion og kobberens vidunderlige farveskift ved reduktion.
Men jeg bøvler med at få reduktionen som jeg gerne vil have den :(
Jeg brændte nogle blade om, som var i tønden i første forsøg. De var slet ikke blevet kobberfarvede i første forsøg og blev det heller ikke i andet forsøg :(
Jeg tror, fejlen ligger i, at de er glaseret for tyndt. Så ved næste raku-forsøg får emnerne 3 lag af denne glasur. For jeg er sikker på, at det bestemt ikke var for lidt varme!
Jeg fik også gang i ceramas røde rakuglasur, som jeg er lidt vild med :-)
Her ligger to kattekyllinger og putter til afkøling. Elsker den måde emnerne "snakker" på, når de stadig er varme. Klinke klanke og andre mislyde...
Alt i alt endnu et lærerigt forsøg, - nogle ting er jeg superglad for, andre ting er knap så vellykkede... Men det er jo en læreprocess.
Så i dag står den på oprydning og så skal der blandes kobberglasur og klar glasur til rakuen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar