Jojo, det kan han skam sagtens være bekendt. Væggene indenfor er færdig pudset. Der er kommet sternbrædder på halvdelen og den ene gavl er pudset færdig i dejlig rød puds.
Det kostede så alt mit røde jernoxyd, men sålænge det ikke bliver al for pink, når det tørrer op, så er jeg tilfreds. Og jeg har en ordre på yderligere 5 kg rød jernoxyd hængende et eller andet sted mellem Tyskland og her.
Men nu er det også slut på mandens ferie, desværre. Og efter sigende også slut på det flotte forårs vejr. Mere ØV.
I næste uge skulle der komme nye lydisolerende glas til vinduerne i den sydvendte facade, så vi kan komme igang med at opfylde kommunens krav for at ville godkende huset til beboelse.
Så alle vinduer skal ud, glassene skiftes og rammerne trænger virkeligt også til maling. 3 vinduer skal skiftes komplet, men de kommer først efter påske.
Så der er nok at tage fat på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar