tirsdag den 25. oktober 2011

Resultater fra ovnen

Her er lidt show-off fra gårsdagens glaurbrænding... Og jubiii, glasuren har opført sig pænt og er blevet på emnerne, kun den ene glasur har drillet lidt i farven. Til gengæld er den klare glasur, jeg har indfarvet med stain, blevet rigtig flot.
Her er den sovende drage med to grønne farver, jeg er supertilfreds.

Og havenissedræberen i to forskellig grøn, sandsten, rød stain og mangancarbonat. lige et close-up...
Så er der den store låg-æske, jeg lavede som opgave på Engelsholm....

Her er guldglasuren blevet til anløbet sølv, men det gør jo ikke noget.

Så til mandens kreationer....

Hans "pikogpattertrold" er blevet superfin med glasur, stain og lerfarve. Kun  lerfarven har fået lidt for meget klar glasur.

Så satte jeg ham på denne....
Vores vinkande, han instruerede, jeg modellerede og han har glaseret... Gul lerfarve i bunden med to-farvede druer, blade med mangan-årer og sort lerfarveskrift.

Den er blevet superflot. Også selvom den har en revne i hanken, - så lærte jeg at tørre hanken langsomt i forhold til resten af kanden.

Denne piphans fik hele armen med forskelligt farvede glasurer og jeg inspireres af, hvordan manden bare kaster sig frygtløst over at blande det hele i en pærevælling... Uden at frygte resultatet. Men den blev da god, den piphans.

Mere kommer senere, - der er jo også kommet vaser, skåle, svampe, snegle og kattekyllinger op af ovnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar