torsdag den 5. januar 2012

Øver stadig!

Har været igang ved drejeskiven i aftes og igen i dag. I aftes ville intet lykkedes og jeg endte op med 4 kilo "smadder".

Idag æltede jeg smadderet igennem på gipspladen og fik lavet nogle passende klumper til at dreje af. Og prøv lige at se engang....

Det første forsøg står forrest og er næsten ok. Nr. 2 står i midten og er den bedste indtil videre, - uha jeg er glad.

Nr. 3, der begyndte det at drille igen, - klumper i leret, så går det skævt, så det blev til denne lille vaseting, som jeg ville ønske, jeg kunne forstørre x10.

Men leret blev ved med at drille, så det må på æltebordet igen!

Så jeg smuttede ind ved siden af og pudsede Saturn-vasen fra igår og lavede lidt kugler til raku samt lidt andet.

Nu sidder jeg foran skærmen og fryser som en lille hund i en meget tynd snor....

Her kom jeg forbi Etsy, den globale udgave af Amio. Uha jeg er inspireret nu... Det er helt vildt!

Varme kom hid i en fart, så jeg kan komme ind og lege videre med mere ler, mere smadder - jubiii!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar