torsdag den 24. januar 2013

Vinteren bider, av av...

Denne vinter har budt på sne i november, som lå fin og hvid næsten indtil jul. Så blev det tø og grå jul og nytår.

Start Januar kom kulden igen og har været indtil nu. I nat lover de mellem minus 10-15 grader, så dynen skal trækkes godt op om næsen.

I dag tog jeg den idylliske vej, det sidste stykke hjem og blev belønnet med en smuk solnedgang og 3 rådyr, der spadserede på den snedækkede mark.

De forduftede hurtigt da jeg rullede sideruden ned for at tage et billede af dem. Farvel farvel inden vi ender i din fryser, tænkte de sikkert.

Og ja, jeg skylder billeder af weekendens lertøjsbrænding. Men så langt er jeg slet ikke nået endnu. Resultaterne er blandede, skuffelser og triumfer, - skal nok komme med billeder...

Og inden længe skal jeg på højskole, juhuu!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar