Endelig kom den, den længe ventede pakke fra Tyskland..
Først blev den skadet i transporten, så returneret til afsenderen og endelig i dag nåede den frem. Indeholdende 3 forskellige glasurer, en underglasur, kanthaltråd, rakutang og 20 kg ler.
Så jeg kunne ikke vente med at få fingrene i den nye ler og prøve, hvad den type så duer til og om det er noget, der skal købes mere hjem af.
Glasurer og ler koster det halve i Tyskland, men så kommer der jo dyr fragt oveni. Men kan jeg bestille stort, kan det godt svare sig.
Svampen her er en prøve på den lokale ler, gravet op af jorden omme på marken bagved, slemmet, siet og tørret igen. Nu skal det vise sig, om det er noget der kan bruges til at lave ting af, eller om det revnet og falder fra hinanden i ovnen, eller i værste fald nedsmelter totalt :-(
Den er lavet i går og holder indtil videre fint i tørring, men den er langt fra tør endnu.
Her er så et af de første forsøg med den tyske ler. Dvs. det første forsøg lavede jeg over en ballon, men den sprang til mandens store fornøjelse. Så øvs bøvs, klask sagde det og forfra, - men ikke i dag.
Så det blev til en nisse, - ja ja grin bare... Det er jul inden du ved af det :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar