fredag den 6. januar 2012

Mere fra drejeskiven...

Kunne ikke holde mig helt fra drejeskiven i dag.... Det blev til disse...


To pæne skåle i to forskellige lerer.

Så skal de bare lige drejes af i morgen.

Jeg fik drejet tingene fra igår af og de står nu og tørrer.

Jeg har også glittet de kugler, jeg lavede i går. Meningen var at de skulle rakubrændes, men idag fik jeg ideen at de skulle laves i nøgen raku. Derfor skulle de jo glittes, så det er de blevet.

Så havde jeg en lille klump ler i overskud fra et projekt. Den røg også på drejeskiven.


Og det blev til en lille miniaturevase magen til den jeg lavede igår. Men jeg har tryllet den om til en lille flødekande, da vi faktisk ikke har nogen flødekande i huset. Så nu er der en på vej.

Ellers har jeg fået fotograferet flere ting til min shop på Amio, fx. denne skål, som jeg lavede for snart to år tilbage på Engelsholm.
Jeg havde aldrig fået den brændt færdig, da jeg syntes at den indvendige dekoration, som er lavet med rød begitning, var fad og trist i farven..... Men jeg fandt den i flyttekassen og skulle have testet min nye maj-grønne glasur. Og se bare hvor flot den er blevet.... Den triste begitning har fået så meget knald på farven efter glasurbrændingen at jeg blev vildt overrasket!

Nu vil jeg gerne have fingre i den begitning, men da det er 2 år siden, kan jeg jo ikke huske hvad det var for noget, - suk suk!

Så kan jeg måske lære at tage notater, nå!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar