lørdag den 18. februar 2012

Store oprydningsdag

Så blev det tid, - nu kunne jeg ikke trække den længere.... Oprydning med stort O. For mit værksted ligner noget, hvor det er sprunget en bombe. Eller nærmere en stor lerovertrukket ballon - PLASK!

Mange nyindkøb og fund har aldrig fået en plads og de ting, der har en plads, er ikke blevet lagt på plads. - Jeg gi´r katten skylden for sidstnævnte.

I sidste weekend fik manden endelig sat stikkontakter op ved arbejdsbordet, så nu kan jeg få rullet forlængerledningerne sammen og lagt væk, dejligt.
Og jeg kan nu få varme drikke uden at skulle rende i køkkenet, - luksus.

Jeg har også fået gjort noget ved den pose lokal ler, jeg har haft stående længe. Så længe faktisk, at den var frosset fast til underlaget, da jeg for 14 dage siden ville igang med at behandle den :-)

Nu er den kommet indenfor, er blevet grovsorteret, hvor jeg har pillet de fleste sten og plantedele fra og findelt leren.
Nu skal den blot tørres og bankes til pulver, sies og slemmes op igen. Kvaliteten er ikke så god som den første portion jeg selv gravede, da dette er hentet ud af en jordbunke, som gravemaskinen havde efterladt ved vejbyggeriet. Men jeg prøver...

Måske dette engang bliver til en skål???

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar