lørdag den 21. april 2012

I dag har jeg spist middagsmad med en elefant

Hi hi, jo den er skam god nok... På vej ud i kolonihaven i dag, kom jeg forbi cirkuspladsen ved messehallen og kunne nyde synet af Cirkus Dannebro, der havde slået teltet op for weekenden.

Og bagved teltpladsen havde de parkeret elefanten på græs, kædet til et træ. Se det er jo et syn man ikke ser hverdag.

Så jeg listede knallerten op på fortovet og parkerede. Elefanten stod 20 meter derfra og var ganske upåvirket at biltrafikken på vejen, blot 20 meter væk. Selv når toget passerede i banegraven ved siden af teltpladsen og tudede i togfløjten lod elefanten sig ikke mærke af dette. Ganske imponerende, - men som cirkus elefant er man vel vant til lidt af hvert.

Jeg smed hjelmen og fandt min madpakke frem og satte mig i græsset på behørig afstand. Så spiste vi, elefanten og jeg. Og selvfølgelig havde jeg ikke kameraet med, ej hellere min mobil.

Men sikke en frokost. Det var hyggeligt. Mens jeg nød min ostebolle og sodavand, tog elefanten sig for retterne af lokal grøntvækst samt træer og buske. Selv en dejlig gnubbetur op ad en af træstammerne blev det til (-:

I den halve time jeg undede mig selv, kom der flere biler og standsede, med andre nysgerrige mennesker, der også lige skulle se elefanten. Mange af de biler, der passerede, fik sig også et godt grin eller en overraskelse.

Jo jo, en elefant på græs er jo ikke ligefremt hverdagskost.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar