søndag den 21. oktober 2012

Naturens gratis gaver

Jeg har været i skoven denne weekend. - Trods gråvejr og let regn, tog jeg de store terrængående snørestøvler med bag i bilen, svampebogen i kurven og afsted til den nærmeste skov.

Som vejret har været den sidste uges tid, var der udsigt til en smattet affære. Det har regnet hver dag i en uge og denne weekend lovede de "indian summer". Men varmfronten gav ikke andet end tunge grå skyer og snuskregn.

Men udenfor eksplodere skovbunden. Det er som at vade rundt i svampestuvning.

 Her et par af de uspiselige, - selvom nogen har gnavet af dem.

Denne her er utrolig dekorativ, men fik også lov til at stå.

De her er da ren kunst, og faktisk spiselige. Violet Ametyst hat. Men det var ikke lige dem, der var på indkøbssedlen.

Denne her så nærmest gennemsigtig ud, regnvåd som den er. Og selv om den serveres med lidt skovsyre, for den også lov at blive.

 Fyrsvamp, god til at farve garn med.

En klassiker alle bør kende. Rød Fluesvamp. Fantastisk flot, smuk og giftig.

Men pludselig er den der.... Rørhatten. Frem med kniven og op i kurven. Næsten alle rørhatte er spisesvampe. Så dem går man sjældent fejl af.

Se denne indigo rørhat. Den bliver piv blå, når den bliver beskadiget. Dette skyldes indholdet af blåsyre, som forsvinder ved opvarmning. Så når den kommer på panden eller i gryden, skifter den farve igen og bliver delikat gul.

Og se en kurv.... Så er der arbejde til kokken og forråd til vinteren.

Her er så dagens høst. En stor Karl John + et ungt eksemplar. En pose støvbolde. Forrest til vestre, hvad jeg troede var paryk blækhat, men som en ven identificerede som rabarber parasolhat. Begge heldigvis spiselige. Og så en flot mængde indigo og brunstokkede rørhatte.

Alle rørhattene er rensede, skiveskårne og er ved at blive tørret i varmluftsovnen ved 50 grader, så hele huset lugter af rørhat lige nu.

Bagefter kommer de på tætsluttende glas og så er der svampe til en masse skøn svampesovs.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar