Dette er livet

Vækkeuret ringdede kl. 03:30 i morges, - ikke uden grund. Flyet ventede i Billund, med afgang kl. 07.00.
Så må man jo bare ud af fjerene, selvom det ikke blev til mange timers søvn,

Sidder nu på hotelværelset i Capelas, Saõ Miguel, Azorerne og skriver dette indlæg. Klokken er ca. 19:30 lokal tid, dvs. 21:30 dansk tid, så trætheden er ved at indfinde sig.

Vi landede kl. 11:15 lokal tid efter 5 ½ times flyvning, forsinket pga. kraftig jetstrøm, - resterne af orkanen Katia.

Ankommet gik manden ud og klarede formaliteterne med lejebilen og fik samtidig at vide, at vores lejlighed var dobbelbooked indtil fredag, så vi har fået et hotelværelse og fri morgen- og aftensmad som plaster på "såret". Imens ventede jeg på bagagen.

Vi kørte til hotellet på den anden side af øen og fik smidt bagagen og klædt om til sommertøj, for her er jo 21-25 grader i skyggen :-)

Udsigt fra hotelværelset

Badetøjet tog vi med i bilen og kørte op over øen op endte i byen Mosteiros på øens vestligste punkt. Men ak, Lady Katia havde også pisket havet op, så dønningerne stod ind over kysten og luften var hvid af skum.

Så vi måtte nøjes med at lege firben og slikke sol, men det er vi nu også gode til. Der gik ikke mange minutter før der kom sove-lyde fra manden :-)

Sådan lå vi og ladede batterierne op med solenergi indtil klokken blev 17:30, så vente vi bilen hjemad igen, op fra kysten, op igennem byen Sete Cidades, der ligger i bunden af et vulkankrater, og videre op på toppen for at komme over på den anden side af øen.

kig ud over vejsiden på vej op fra Sete Cidades

Vel hjemme på hotellet igen stod den på tidlig sengetid, da vi jo havde været oppe siden kl. 03.30 for at kunne komme rettidigt til flyveren.