Udstilling Galleri Skovfred

Pyhhh, jeg nåede det...  - Og slapper nu velfortjent af på sofaen.

Jeg fik forglødet de sidste emner i mandags og de kom ud af glasurbrænden torsdag aften, så det er vist det man kalder "cutting it short".

I går efter arbejde skulle jeg så have lavet en kort skriftlig præsentation af emnerne, prisliste og have pakket det hele, men som næsten hver fredag sad vi i kø på motorvejen på vej hjem fra arbejde, suk suk....

Men det lykkedes og kl. 08:00 så det sådan ud:

 Da galleriet ligger nær Vordingborg, valgte jeg at tage toget. Turen i bil ville være al for dyr med brobillet og benzin, så jeg tog ud og se med DSB.

Galleriet var så flink at hente mig på banegården og jeg fik en af mine 14 med-udstillere til at droppe mig af på banegården i Ringsted på vejen hjem.

Opstillingen tog ingen tid og jeg syntes godt om resultatet.

Kameraet løb selvfølgelig tør for strøm efter dette ene billede, så jeg nåede ikke at få billeder af alle de flotte malerier, der holder min keramik med selskab.

Ferniseringen var fint besøgt og sneglen med hus er solgt.

Den skulle bruges til bryllupsgave :-)

Her er et link til galleriets hjemmeside, www.galleri-skovfred.dk så kig forbi, hvis du er på de kanter. Udstillingen er bestemt en omvej værd og løber frem til medio Juli. Jeg takker værterne Ria og Bjørn for det flotte arrangement og forkælelse af os udstillere.

Jeg håber at få fat nogle flere billeder, men nu vil jeg bare nyde aftenen og slappe af. - Vel fortjent? - jo det vil jeg mene.

Grønt guld ?

Den første gang vi besøgte øen Saõ Miguel endte vi på en strand, hvor vi snorklede imellem klipper af lava, som dannede naturlige bølgebrydere og gjorde at vi kunne svømme beskyttet, selvom voldsomme dønninger hamrede mod kysten.

Efter endt besøg hos fiskene, fandt vi en plet på stranden, hvor folk gennem tiden havde ryddet alle stenene til side, så man kunne sole i lavasandet. Ved det første besøg på stranden lagde jeg mærke til at der i lavasandet var en masse små grønne sandkorn. Jeg samlede en portion af de største grønne korn og bar dem hjem i en ølkapsel.

Manden drillede mig og sagde, at det bare var knuste øl flasker, men så mange ølflasker kunne folk da ikke have efterladt, der på stranden.... Så ved næste besøg på stranden lod jeg mærke til, at der i mange af lavablokkene var indeslutninger af disse grønne krystaller. HA, sagde jeg til manden, ølflasker pøj!

Tilbage i Danmark fik jeg gang i google, da jeg jo er nysgerrig. Og google kunne fortælle at det er olivin-krystaller, - også kaldet peridot, når krystallerne er i smykkekvalitet. Mineralet olivin (Mg,Fe)₂SiO<sub>4 findes mange steder på planeten og i rummet.

Jeg har i år samlet en portion krystaller, som jeg vil bruge til forskelligt. De største, som er ca 3x4 mm vil jeg prøve at bruge sammen med silverclay og lave nogle smykker.

De små krystaller vil jeg prøve at bruge til noget keramik som en del af glasuren, hvis jeg kan smelte det. Men da jeg har fundet smeltetemperaturer imellem 1200-1900 grader er det ikke sikkert, jeg kan smelte det. Så vil jeg forsøge at fastsmelte krystallerne i glasuren, så de bliver en del af glasuren, men det kræver nogle prøvebrændinger, for at se, hvordan krystallerne reagere i varmen og under afkølingen. Spændende - spændende...</sub>

Hjemme igen

Så er jeg hjemme i DK igen, - selvom det holdt hårdt.... Ikke fordi jeg ikke gerne ville hjem igen, - det ville jeg skam. Jeg savnede min egen seng, min kat og leret, - og dejlige danske kartofler.

Men hjemturen gik ikke helt efter planen.

Vi stod tidligt op som planlagt og kufferterne var pakket aftenen før, så vi kom planmæssigt ud ad døren og fik sagt farvel til hotellet og hotel-katten, som delte værelse med os i et par dage. "Rabo-gato" dåbte vi ham og fik i receptionen bekræftet at det var en af killingerne, der kom til verden på hotellet sidste år, mens vi boede på hotellet. Nu var han blevet stor og et år gammel.

Nå, men ud ad døren det gik og afsted til lufthavnen. Det havde blæst kraftigt og regnet voldsomt hele natten, så alle hotellets solsenge lå enten i poolen eller blæst over i palmebedet. Og poolen var regnet fuld :)

Vi nåede lufthavnen og fik afleveret lejebilen, tjekket ind, kom igennem security og fik spist morgenmad i cafeen. Men vores fly fra Danmark var intet steds at se. Og det blæste!

Først meldte de flyet forsinket ½ time pga. vejrsituationen, - så blev det meldt yderligere 1 time forsinket. 3 timer efter planlagt afgang blev vi budt ud i forhallen til en lille sandwich og en lille flaske vand.

Efter yderligere 1 time forlød det, at nu var vores fly landet, så vi skulle skynde os igennem security igen, så vi kunne være klar til at komme ombord.

Ca. 5 ½ time efter planlagt afgang lettede vi fra Saõ Miguel og fløj mod gamle Danmark. Men vi nåede kun til Bordeaux i Sydfrankrig, så havde "crew"ét brugt deres arbejdstid og måtte ikke flyve længere.

Så vi landede i Bordeaux, men måtte pænt sidde i flyet og vente i 1½ time, da lufthavnen ikke havde nogen bus, der kunne køre os ind i transithallen. Ventetiden skyldes, at flyet skulle tankes igen og ikke mindst at vi skulle vente på en frisk besætning, der kom med Lear-jet fra Roskilde. De var fløjet fra Roskilde ½ time inden vi nåede Bordeaux :(

Udendørs temperaturen i Bordeaux var lækre 27 grader, men det er knap så lækkert, når man sidder fanget i et fly med slukket aircondition. Aircondition virker nemlig kun når flyets motor arbejder.

Oveni alt dette havde vi fået pladser på den aller bagerste række i flyet, lige ved de to toiletter, - hvoraf det ene allerede var stoppet inden vi kom ombord. Så du kan nok tænke dig til lugtgenerne :(

Vi nåede Billund lufthavn kl. 01:00 onsdag, kun 7 timer forsinket. Så på hovedet i seng efter at have snakket med vores dejlige missedreng Bimse, som glad tog imod os, da vi åbnede døren.

Missen gik med i seng og lyset blev slukket kl. 03:00 og så zzzZZZZ.

Katten skulle ikke nyde noget af, at vi stak af igen, så han lå ovenpå mig eller manden hele natten. Helst på brystkassen og med hans hovede i vores hænder. Tror han har savnet os, trods at vores dejlige naboer har passet ham til UG og kigget ind til ham flere gange om dagen.

Så efter 12 timers søvn stod den på udpakning, tøjvask og rengøring af hytten, og selvfølgelig hygge med Bimsekatten.

Og så over til naboen og takke for pasning af hus. Vi havde taget en kasse "Azorerne" med hjem som tak.

Men ferien fortsætter resten af ugen og fra søndag står den på Keramik med http://www.domine.dk/ keramiker Claus Domine Hansen på Engelsholm højskole. Glæder mig :)

Blomster på Saõ Miguel

Det regner kraftigt idag på feriens 8. dag, så det bliver til indendørs hygge og afslapning. Måske kører vi en tur i øens storcenter og henter "cupcakes", stearinlys og varm cacao. Jeg har masser af bøger med, så jeg kan sidde og hyggelæse, mens regnen plasker ned udenfor.

Manden har pcén, dvs. lige nu er han igang med middagsluren, så jeg kan lige skrive et indlæg imens :-)

Lige lidt om blomsterne og frodigheden her på øen, havde jeg tænkt mig at skrive om, - sikkert påvirket af al vandet, der kommer ned fra oven. Det er jo det, der danner grund for frodigheden.

Først og fremmest er der jo hortensiaen. Disse herlige blomster gror næsten overalt på øen og bliver brugt til markskel i form af kæmpe buske. Farverne skifter fra snehvid, lyserød og til dyb azurblå.

Så er der en masse montbresia, men disse er afblomstret på denne tid af året, det samme er alle de blå skærmliljer, der også pryder vejkanterne.
Til gengæld er det tid for Amaryllis Belladonna, eller "girls go back to school" som den også kaldes.

Disse løgknolde blomstre i fuld flor netop nu, blade har de ingen af, disse var fremme i foråret og nu, hvor børnene starter i skole igen, kommer blomsterne.

Så er der disse træbregner, som jeg finder rigtigt fine, - små mini palmer.

De vokser inde på øen i beskyttede dale, hvor vinden ikke pisker dem i stykker.

Ellers er der jo ukrudtet. F. eks. blå pragtsnerle. Tror det er Ipomoea indica.

Vildtvoksende overtager den ALT.

Den deler pladsen med den flotte gule lilje ovenover, Hedychium gardnerianum, som er en liljeart hjemhørende i himalaya, men som er utrolig invasiv og nu gror vildt over det meste af øen. God til at holde på eroderende jord, men slem for det lokale planteliv, da den overtager al fri plads og med sin tætte og høje vækst og bambus-lignende rodnet.

 Og der er mange andre blomster og planter, - hver del af øen har sine og årstidens skiften bringer nye frem.

Alt i alt, er der masser at gå på opdagelse i, og jeg er overbevist om, at man kan få næsten alt til at gro her på øen. Klimaet er mildt året rundt og frost er i lavlandet et ukendt fænomen. De sidste to år har de dog har rimfrost enkelte morgener i de højestliggende egne, - hvilket er helt uhørt her på øen.

Men lad os nyde resterne af sommeren og et kig til naboøen Santa Maria.

Azorianske firben

Vi tog en tur til Caloura på sydkysten for at bade og sole. Der ligger det fedeste "badeanlæg" nede ved fiskerihavnen. For enden af molen har man støbt et badebassin i beton ud fra de af naturen placerede lavasten. Så kan de små bade i sikkerhed i bassinnet, mens vi store plasker i bølgen blå. Badeområde med livreddere til den ene side og havneindsejling til den anden. Smart!

Efter endt mission skulle vi da lige have en kop "lille kaffe" dvs. espresso og lidt sødt. Og selvfølgelig hilse pænt på de lokale, altså cafeens firben.

Cafeen ligge på toppen af en klippeskrænt, ca. 10 meter over vandet, og skrænten slutter med en lille mur bygget af lavasten. Den perfekte firbene-mur.

Så to kaffe, en stor øl og to sukkesøde kager tak!

Firben elsker alt sødt, så som de flinke mennesker vi er, bød vi på kage.

Nam nam, kage!

Denne lille fis er ikke mange dage gammel, netop klækket ud af ægget, derfor havde den heller ikke lært at være bange.

Derfor endte den med at tage en spadseretur op ad min arm, nussede lidt rundt i nakken på mig og fortsatte så ned ad den anden arm. Til stor morskab for manden og de andre gæster på cafeen. - Behøver jeg at skrive, at det kildede helt afsindigt?

Firben, cupcakes og solskin, hvad behøver man mere?

Dette er livet

Vækkeuret ringdede kl. 03:30 i morges, - ikke uden grund. Flyet ventede i Billund, med afgang kl. 07.00.
Så må man jo bare ud af fjerene, selvom det ikke blev til mange timers søvn,

Sidder nu på hotelværelset i Capelas, Saõ Miguel, Azorerne og skriver dette indlæg. Klokken er ca. 19:30 lokal tid, dvs. 21:30 dansk tid, så trætheden er ved at indfinde sig.

Vi landede kl. 11:15 lokal tid efter 5 ½ times flyvning, forsinket pga. kraftig jetstrøm, - resterne af orkanen Katia.

Ankommet gik manden ud og klarede formaliteterne med lejebilen og fik samtidig at vide, at vores lejlighed var dobbelbooked indtil fredag, så vi har fået et hotelværelse og fri morgen- og aftensmad som plaster på "såret". Imens ventede jeg på bagagen.

Vi kørte til hotellet på den anden side af øen og fik smidt bagagen og klædt om til sommertøj, for her er jo 21-25 grader i skyggen :-)

Udsigt fra hotelværelset

Badetøjet tog vi med i bilen og kørte op over øen op endte i byen Mosteiros på øens vestligste punkt. Men ak, Lady Katia havde også pisket havet op, så dønningerne stod ind over kysten og luften var hvid af skum.

Så vi måtte nøjes med at lege firben og slikke sol, men det er vi nu også gode til. Der gik ikke mange minutter før der kom sove-lyde fra manden :-)

Sådan lå vi og ladede batterierne op med solenergi indtil klokken blev 17:30, så vente vi bilen hjemad igen, op fra kysten, op igennem byen Sete Cidades, der ligger i bunden af et vulkankrater, og videre op på toppen for at komme over på den anden side af øen.

kig ud over vejsiden på vej op fra Sete Cidades

Vel hjemme på hotellet igen stod den på tidlig sengetid, da vi jo havde været oppe siden kl. 03.30 for at kunne komme rettidigt til flyveren.