Ja, fridag i anførselstegn. Som ledig har jeg jo fri hver dag, kan man jo tænke.... Men sådan føler jeg det ikke. Der skal jo søges jobs, rendes til møder i a-kasse og jobcenter, samt al indkøb og husførelse er også min opgave.
Så kan min dejlige mand holde fri, når han kommer fra job og ikke lige skal igang med gør-det-selv byggeriet.
Det er jo også kun rimeligt, - men idag holder jeg altså FRI! - Dvs. jeg var tidligt oppe og afsted til møde på jobcenteret, - intet nyt under solen, -ingen tilbud om uddannelse eller noget, der kunne forbedre mine papirer på jobområdet.
Men jeg har valgt at slå hjernen fra og glemme alt om det manglende job idag, - orker ikke bekymre mig idag.
Så jeg leger med ler og vil lige dele den sidste nye succes på drejeskiven.... Se !
Og et billede lidt længere fra....
Den lyse er på størrelse med en kaffekop, så det er en pæn stor skål jeg fik drejet af min egen ler ude fra marken. Det er bare en super ler at dreje i, men nu har jeg ikke mere, hulk hulk!
Og de dumme vej-byggere har dækket hullet til, hvor jeg fandt leren, endnu mere HULK!
Så jeg må på jagt efter et nyt sted at finde ler og så have lavet en kæmpe portion.
Hvorvidt den store skål overlever tørring og brænding, er jeg meget i tvivl om, da der er et par "klumper" i leren. Den ene sad i kanten af skålen og gav den hak. Den anden sidder nede på siden. Men nu prøver jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar