Har brugt det meste af weekenden på at sove. Er små syg, - farlig mandeinfluenza, men den bider ikke ordentligt igennem på mig. Har jo heller ikke tid til at være syg, da jeg jo netop har startet nyt arbejde. Så jeg har holdt den kørende hele ugen og nu hævner kroppen sig her i weekenden.
I går sov jeg længe og efter at have været oppe i 2 timer, måtte jeg op under dynen igen resten af eftermiddagen. Det var så den dag.
I dag har jeg igen sovet meget længe og nu efter aftensmaden er jeg klar til at kravle under dynen igen. Nu har jeg lige hældt en kop kamillethe op, for det er nu altså for tidligt at gå i seng, selvom vækkeuret ringer kl. 05:00.
Denne her har spøgt i baghovedet længe og er en kombi af pladeteknik og modellering. Pladerne fik jeg skåret ud i går, inden jeg gik kold.
En snegl med hus lågkrukke. :-)
Ellers blev det ikke til det helt store. Fik lavet to plantepinde, også en ide der har spøgt længe...
Men de skulle nok have været lidt længere... Men i min have er de velkomne. Blomsterknopper af ler rester, disse er altid velkomne.
Der står en pæn stor skål på drejeskiven, men jeg kan ikke løfte den af, før den bliver "fastere". Jeg har skåret den løs, så jeg håber den ikke revner mens den tørrer. Men på det sidste har jeg ødelagt mange pæne skåle, når jeg har forsøgt at løfte dem af drejeskiven, så jeg må have lavet nogle plader at dreje på.
Og imens pynter vinterverdenen udenfor men flotte iskolde solnedgange og passende lyssætning.
hejsa,
SvarSletjamen du ligger både syg og laver ler ;) multi-superwoman!
Jeg kan rigtig godt li din snegl med hus på ryg-lågkrukke og plantepinde er en superidé, håber ellers alt flasker sig vel for dig,
kh
majken