Endnu en uge forbi

Jeg kan huske, som barn virkede tiden længere... En uge virkede som en måned, en måned virkede uendelig og sommerferien varede en evighed, - lige indtil den pludselig var slut.

Jo ældre jeg bliver, jo hurtigere forsvinder tiden. Sådan føles det i hvert fald for mig. Nå, men det blev da weekend og sikke en start på den.

Jeg kom hjem med hovedpine torsdag aften og vågnede med den samme hovedpine fredag morgen. Hele dagen kunne jeg holde pinen nede med piller hver 4 time. Sikke en dag.

Endelig hjemme havde jeg huset for mig selv, da manden havde første arbejdsdag efter knap en måneds afspadsering og han skulle arbejde aften.

Så katten og jeg skulle rigtigt hygge, tænkte jeg. Ny dosis piller og frem med leret. - Men ak, intet ville lykkedes på drejeskiven. Alt blev til smadder.

Og jeg måtte indse, at når jeg er dødtræt, kan jeg ligeså godt lade være med at prøve.

Så jeg gik ovenpå for at sove en time kl. 18:30. Så ville jeg stå op og lave lidt aftensmad. Men da vækkeuret ringede, havde jeg åbenbart andre planer.

Jeg vågnede ved at manden kom i seng, - der var klokken 0:45, bare for at kysse ham godnat og sove videre.

Op kom jeg først kl. 08:30, sikke en lur. Men den var tiltrængt og for første gang i lang tid føler jeg mig bare en smule ovenpå.

Så jeg har nået en del idag. Bl. a. fik jeg lavet ny fugleguf til musvitterne.

Prøv at se hvidtjørnen.... Puf, har knopperne sagt og sikke en vidunderlig smuk grøn farve, de har. Lige til at spise.

Jeg måtte også se om gårsdagens katastrofer på drejeskiven kunne tilskrives træthed eller ?

Og se her:

Juhuuuuu! - Selvom det store fad skulle have været en skål. Men øvelse, øvelse, øvelse.... Gad vide, hvor mange fuglebade, der kan være i en have?

Hov, glemte denne her:

"Love them herbs" - til at pynte purløgs dusken, der ofte står på køkkenbordet. Nu har den snart sin helt egen potte.

Glæder mig allerede til i morgen, - og endnu mere til Påske.