Inspirationen blomstrer.

Jo jo, den er skam god nok. Jeg har været flittig i weekenden.

I går fik jeg fyldt ovnen til forglødning af lertøj. Jeg fik drejet nogle skåle og ryddet op i en masse rod.

I dag har jeg tømt ovnen og alt holdt, selvom det var ting lavet af forskelligt ler fra mit forråd på 1,5 ton. Da jeg ikke kender typen på de ler, jeg har brugt, bliver det glaseret til lertøjstemperatur.

Så det har jeg været igang med idag, glasere glasere... Og ælte ler op som jeg har haft lagt i blød. Mit lerforråd, som jeg købte 'brugt', er for hoveddelen tørret ind og skal knuses og slemmes op, hvorefter jeg så kan tørre det ind og ælte det op til brug.

Så da jeg havde kørt mine 'sjatter' i bund, har jeg fundet nogle nye poser med spændende indhold, der skal slemmes op. Det sidste hold viste sig at være en ler med ca 15 % meget grov chamotte. Ikke lige noget jeg kan bruge lige nu, men nu kan jeg da få mærket det op, så jeg kan finde det, når det skal bruges.

Nu mangler jeg blot en leverance fra Tyskland med en ny lertøjsglasur til de bestilte kaffekrus. Så jeg hepper på posten hver dag, så jeg kan få glaseret færdig og få ovnen fyldt.

Se mine krokus. De er blevet rigtigt gode, det første hold, der har fået sinterbegitning. Nu mangler de blot en klar glasur, så kan de pynte smukt. Bare jeg dog havde tænkt på at give dem en løgknold, ligesom det næste hold. Så er de nemlig nemmere at glasere.

Første bestilling på kaffekrus

Og så må jeg jo igang, - 6 kaffekrus skal trylles frem på drejeskiven.

For at være på den sikre side, slår jeg "brød op" til 10 krus a´ 450 gram.

Som at godt brød skal dejen ælte...

Og så, ca. 3 timer senere eller deromkring....

I morgen skal der "trækkes" hanke, drejes af og monteres hanke. Så nu er det fyraften men ømme hænder. Leren jeg brugte var en smule grovere end jeg havde forventet. Av av :-)

November blues

Tiden render og om lidt er det jul igen.

Langt om længe er det lykkedes mig at få glaseret en ovnfuld stentøj færdig og få den brændt. Det tog også "kun"3 uger. I hverdagen når jeg nemlig ingenting, - ud over det daglige lønarbejde og det, at fragte mig selv frem og tilbage.

Men her er lidt at det mest vellykkede fra ovnen. Selvom vellykket var det hele, - forstået på den måde, at der ikke skete nogen nedsmeltninger. Dette var nemlig min største frygt, da jeg har haft gang i både stentøjsler og lavtbrændende ler på en gang.

Men det er på en eller anden måde lykkedes mig at holde det adskilt. - Her er tale om mere held end forstand + alt hvad jeg ikke havde mærket "st" inden forglødningen, fik lov at stå til en lertøjsbrænding eller en tur i rakutønden.

Billeder, ja!

Mine første krus samt et par skåle - der er flere i ovnen, men denne glasurkombi var den bedste.

En flaske i kombiglasur.... Den røde er næsten umulig at styre, hvis der er andre glasurer i ovnen. Men på en måde kan jeg godt lide den måde, den røde glasur skifter farve.

Her er der tale om en kombi af lysgrøn smeltebegitning med klar glasur og den røde glasur. Der sker noget interessant oppe i toppen, hvor den klare er løbet sammen med den røde.

Ellers er jeg så småt begyndt på lidt flere kopper, da de er lidt interessante at lave. Jeg har også fået en bestilling på 6 stykker, så jeg må hellere øve videre :-)

Og her til aften røg der en stor klump ler på skiven og resultatet blev denne sag:

Har endnu ikke besluttet mig for, om den ryger i genbrugsspanden, eller hvad der skal ske med den. Vi får se....

Trods snot og snue....

Får jeg lavet lidt på værkstedet, - eller på sofaen iført tæppe og bakke med ler, værktøj mm. Det sviner kun lidt, host host....

Her er et udkast til et Tiki drikkebæger:

Nu skal jeg beslutte om der skal flere detaljer på eller om det er sådan, det kommer til at blive.

Når koppen er færdig, vil jeg lave en tre-sprængt gipsform, så jeg kan støbe en flok Tikiér. For de tager en krig at lave i hånden. Men jeg vil ikke udelukke at der kan komme flere udkast, for de er jo sjove at lave.

Ovnen er også ved at være klar til en forglødning.

De to høje damer laver uorden i stableriet, men jeg forsøger at udnytte pladsen mest muligt. Mangler dog nogle nips til at fylde op med.

Det er primært drejetøj ovnen er fyldt med, men der er også lidt model arbejde.

Og se nu denne....

Årets første nisse i form af en lågkrukke i blåler. Gad vide om den kan tåle en tur i rakuen? - For det var planen :-)

Hvor heldig kan man være

Kan i huske min el-drejeskive?

Den har jeg haft glæde af, men på det sidste er den begyndt at "slå" igen. Så jeg er blevet lidt træt af den og var gået i tankeboks, - skulle jeg købe en ny Shimpo eller kan jeg leve uden?

Nu har det jo været sommer og ler værkstedet har stået standby, så beslutningen er blevet udskudt.

Og i søndags kimede telefonen pludselig og en kammerat sagde:" Ved du hvad jeg står og kigger på?"

Senere samme dag stod denne fætter hos mig, - meget beskidt og fuld af spindelvæv.

 Så nu er den blevet vasket og nusset lidt. Nu skal jeg bare have styr på gaspedalen :-)

Ikke ny, men bestemt god nok til mig. Kunne dog heller ikke få denne til at dreje lige, - "det kan bare ikke passe", tænkte jeg .

Og inden Ole Lukøje kiggede forbi i går slog lynet pludseligt ned. "Var der ikke noget med et vatterpas?"

Nu er drejeskiven i lod og vatter, og nu snurrer den bare :-)  - Gad vide om det også er mirakel kuren for den gamle drejeskive?  Det skal i hvert fald prøves af.

Men se nu denne, - GP bowl nr. 213 (eller deromkring). De første 212 er æltet om og genbrugt igen og igen.

Vi mangler suppeskåle her i huset fandt jeg ud af, da manden havde fremtryllet en spand gullasch suppe så stor så stor.

Så jeg har sat mig for at dreje en masse GP bowls (GP = general purpose) som vist på denne video af Simon Leach youtube . Så kan jeg øve drejning og lære min nye "ræser" at kende.

Der er så småt ved at komme gang i leren, selvom det kniber med tiden. Her er lidt, der venter på at komme i varmen.

Og hov forresten... På lørdag skal jeg med kammeraten på udflugt og vi skal have traileren med. Turen går til den ældre dame, hvis keramik værksted drejeskiven kommer fra.

Hun har ikke længere interessen, så værkstedet skal tømmes. Og efter hvad kammeraten siger, skulle det være slaraffenland for sådan en som mig :-)

"Gode ting kommer til folk, som venter" siger et ordsprog. Og det er ikke første gang, dette ordsprog bliver til sandhed for mig....