Viser opslag med etiketten Engelsholm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Engelsholm. Vis alle opslag

søndag den 26. april 2015

Engelsholm igen igen

Igen gik turen til Engelsholm Højskole. Jeg er gået helt i stå med keramikken, så jeg tog mig tid og råd i håb om at få et inspirerende spark bagi. En uge i keramisk zen.

Again my path let me to Engelsholm Castle, School for art and Music. I've come to a creative dead-end, and hoping for an inspiring kick in the butt, I took the time and money and went for week in complete ceramic zen.


Ugens oplæg var 'Frokost i det grønne' med fokus på stel. Og naturen var i den grad med på ideen, med strålende sol de fleste dage og temperaturer, der minder om sommer. Der var en larm af knopper, der sprang ud og forårskåde fugle boltrede sig med at overdøve hinanden i skønsang. Du kunne faktisk se græsset gro....

The theme for the week was 'Lunch in the green' with focus on tableware. And the nature was on our side with the spring sun baking down and temperatures reminding one of summer. The noise of flowerbulps and leaves popping was compeeding with springcrazy bird, each one trying to wing lauder the the other. You could see the grass grow....

 Glass art at the alley leading to the castle.

Vi var et blandet hold af hovedsagligt skolelærere og undervisere, så udgangspunktet var knapt så højt men resultatet imponerende.

Jeg har ikke mange billeder af processen, da vi nåede 3 forglødninger og to glasurbrændinger på fem dage, så alt røg mere eller mindre i ovnene med det samme.

Herunder billeder af vores afsluttende udstilling.

We were a group of mainly teachers with little clay experience, so the startingpoint was not so high but the end result quite impressive.

I haven't got so many photos of the process, because with 3 bisquefirings and two glazefirings in 5 days, everything went straight into the kiln.

Here's photos of our final exibit.

Et kig ud over bordet... A view of the table.

Hver opdækning var opdelt i farvetema og vi havde fundet et passende citat fra højskolesangbogen.

Every setting was divided in colors and we found a matching sentence from the schools songbook.























 



 




mandag den 15. april 2013

Engelsholm igen

Har været bortrejst på ferie de sidste par uger og nu står den på højskole igen. Engelsholm, keramik, serigrafi, transfer og struktur er overskriften for denne uge. Vi er 16 på holdet, hovedparten er faguddannede pottemagere og keramikere.

Have been away on vacation and now it's time for folk-highschool again. Engelsholm, Ceramics, screen printing, transfer og structure are the headlines for this week. We are a class of 16, mainly educated potters and ceramics.

Vi startede med at betrække blindrammer med stof og give dem emulsion. Så skal de ligge mørkt i min. 12 timer inden vi kan gå videre med dem.

Today we prepared "canvas" for screenprinting and putting on emulsion. They have to "rest" min. 12 hours before we can go on working with them.

Så var det tid til at lege med ler og farve og prøve forskellige teknikker af. Nedenunder kan i se, hvad dagen er gået med. I morgen skal det hele forglødes, så vi håber alle at et tørreprogram kan redde al vores våde ler. Lige nu ligger jeg træt på mit kammer på slottet og lytter til uglen, der tuder foråret ind.

Then it was time to play with clay and color and try different things. Below you can se todays efforts. Tomorrow it all goes into the kiln, hoping a slowfiring program will dry our clay, so that no explosions occur during bisque. Right now I'm lying on my bed in my chamber on the castle, listening to the owl crying for spring in the woods outside.

I morgen byder på endnu en dag fuld af oplevelse, så forhåbentlig forstyrre Den Hvide Dame ikke min nattesøvn.

Tomorrow is another day filled with new experiences, so hopefully The White Lady won't disturb my sleep tonight.











fredag den 8. februar 2013

Fredag uge 6

Sidste dag på en lyserød sky.... Og tid til at pakke sammen og gøre status...

Fik færdiggjort de flasker og vaser, jeg drejede i går. Fik min glaskugle ud af afspændingsovnen og slebet de skrabe grater, der hvor den blev "knækket" af piben. Og fik extruderet en kassefuld T emner til glasurprøver.

Fik ryddet op og pakket sammen, snakket og sagt pænt farvel og på gensyn. til alle de nye venner og slottet.

Så var der kun tilbage og pakke bilen og vende næsen hjemad. Hjem til manden og missen, som begge ventede :-)

Vel hjemme igen kan jeg rigtigt mærke hvordan sådan en uges afslapning tærer på kræfterne. Så her til aften nøjes jeg med sofaen, ingen ler tak.... Det må vente i kasserne til i morgen. Lige nu er jeg for mættet af indtryk til at gøre status.






torsdag den 7. februar 2013

Torsdag i uge 6

I dag fik jeg drejet flasker og rillevaser, som jeg så kan arbejde videre med i morgen.

Det blev også til en ny dame, ja hun dukkede jo op igår inden sengetid og så måtte hun jo ud.

Jeg sluttede aftenen med at lave en gipsstøbeform af et krus, jeg har lavet for lang tid siden.

Nu skal formen blot tørre i 3-5 uger inden jeg kan støbe i den.

I morgen står den på pakning, da jeg skal hjem. Egentlig kunne jeg blive til lørdag, men jeg kan alligevel ikke lave noget nyt i morgen, da det helst skal være læderhårdt, inden det skal ud og køre. Og så vil jeg gerne hjem og holde weekend med min dejlige mand, som jeg savner. Han har nemlig fri i morgen.

Nå, jeg er træt og kl. er blevet midnat igen, så her kommer billederne... Jeg kan ikke finde ud af at placere dem i denne blogger app, så derfor kommer de altid til sidst. Træls.

Hov, og de lovede billeder af glaspusterne, - tja, de holdt fri idag. Og "nogen" havde glemt at slukke for afspændingsovnen, så den var stadig 500 grader varm her til morgen. Og da den først må åbnes, når den er under 50 grader, ja så blev det ikke idag. For efter aftensmaden var den stadig 120 grader varm.... Billeder i morgen, håber jeg...





onsdag den 6. februar 2013

Onsdag uge 6

I dag blev jeg lokket, - ja sådan rigtigt lokket..

Der var nemlig nogen i gang inde ved glaspusterne og så måtte jeg jo lige ind og kigge. Og inden jeg fik set mig om, stod jeg og fiskede 1100 grader flydende glas op med piben, - ja altså det der pusterør.

Øj, det var varmt og svært... Der er mange ting at holde styr på, alt sammen på en gang.

Først skal man styre den 1,25 m lange pibe, hvor der gerne skulle hænge en klump rødglødende glas. Ind i ovnen og fiske en klump op, lave en anfang som det hedder.

Så over på bænken og arbejde. Men mens man går skal man hele tiden holde øje med de andre i lokalet, så man ikke kommer til skade med det varme glas.

Og piben skal holdes vandret og drejes hele tiden, så glasset ikke glide af. Det er jo varmt og blødt som gele og tyngdekraften trækker i det hele tiden. Holdes piben opad, glider glasset ned på piben og det duer ikke, ommer.

Holdes piben nedad, kan glasset blive for langt og det duer heller ikke, ommer.

På bænken lægges piben vandret på to skinner og drejes stadig hele tiden. Så bearbejdes glasset med en ske af træ, der skal holdes drivvåd, - ellers går der jo ild i den!

Glasset presses frem mod enden af piben og formes derefter til en form, der mest af alt ligner en tulipanknup. Og så skal der blæses, - alt dette skal gøres lynende hurtigt, ellers køler glasset og så kan man ikke arbejde mere med det, men må varme det op i ovnen igen.

Det at blæse kan være temmeligt hårdt, hvis glasset er for koldt. Så kræver det mange kræfter.
Men gør man det rigtigt, kommer der en lille bobbel inde i glasset, der hvor piben slutter.

Så skal der mere glas på, så tilbage i ovnen og fisk, - husk strålevarmen fra det flydende glas, av av hvis man er for længe om det.

Tilbage på bænken, husk at dreje piben hele tiden, form glasset med skeen, pust, husk at dreje, pust igen, mere varme, tilbage i ovnen og varme op, husk at dreje piben, piben skal være vandret, husk at dreje piben. Tilbage på bænken, dreje puste dreje... Ikke nemt.

Tror jeg prøvede 5 gange, og resultatet af alle anstrengelserne er en lille meget deform og skæv glaskugle, - men jeg har "næsten" selv lavet den :-) resten var mislykkede forsøg.

Jeg nåede ikke at tage billeder, men vil se om jeg kan få knipset nogen i morgen. Der kommer i hvert fald billeder af glaskuglen, som ligger hele natten i afspændingsovnen. Ovnen er 500 grader varm og køler glasset langsomt af over natten, for at fjerne spændingerne i glasset. Ellers ville glasset sprænge sig selv, puf!

Nå, men på lerfronten blev det ikke til så meget. Fik lavet voks&vaske deko på den store vase. Dvs. jeg malede deko med bivoks og vaskede efterfølgende den læderhårde vase med en fugtig svamp. Derved fjernes noget af leren og der hvor voksen er, bliver mønstret derfor forhøjet.

Jeg fik også lavet sparegrise, se billedet nedenunder....

Godnat fra mig, inden længe er det jo torsdag.





Tirsdag uge 6

Har nået en masse, men det burde jeg jo også, da kl nu er onsdag og jeg først nu ligger i min seng.

Fik gjort al drejetøjet fra igår færdig, drejede en stor vase og en tallerken.

Og så fik jeg besøg af manden min :-) dejligt dejligt. Savner ham om natten, resten af døgnet er jeg jo fuldt beskæftiget med ler. Så det er nok sundt, sådan at komme hjemmefra og få rusket op i savnet.

Vi tog en kop eftermiddagskaffe og hyggede og da han kørte hjem, gik jeg igang med en ny dame. Uha uha, sikke et projekt....

Hun tog al for lang tid, men nu er de to og det er sengetid for mig, - i aller højeste grad.






mandag den 4. februar 2013

Mandagen i uge 6.

Tænk sig at få lov til at sove helt til kl. 07:30. Det er noget andet end dagligdagen, hvor uret ringer kl. 05:00.

Og her behøver jeg blot vælte ud af køjen for at bevæge mig 100 meter op på slottet, så venter et veldækket morgenbord.

Når morgenmaden er indtaget, er der morgensamling i riddersalen. En enkelt morgensang og et oplæg med inspiration til dagen.

Så kan jeg på vej til værkstedet lige runde kaffevognen og snuppe kaffe og et stykke frugt med på værkstedet.

Værkstedet har jeg helt for mig selv, sådan næsten da. For de 4 elever, der har keramik som liniefag, har opgave fælles med glasholdet i denne uge. Så dem ser jeg næsten ikke noget til.

Værkstedet er indrettet med 3 el drejeskiver, to sparkedrejeskiver, pladerulle, sprøjtekabine, extruder, gipsrum og alt hvad hjertet kan begære.

Så jeg har arbejdet ihærdigt hele dagen kun afbrudt af middagsmaden kl. 12, boller i karry med kogt hvede og lækker grøn salat og aftensmaden kl. 18:00, rugbrød og lune retter. Aftenskaffen kl. 21:00 nåede jeg ikke, der var lige en kop, der skulle hankes inden jeg holdt fyraften kl. 22:00.

Maden her på slottet er overvejende økologisk, grøn og lækker. Det giver en lethed i hele kroppen som er helt fantastisk og energien strutter.

I dag fik jeg hanket de kopper, jeg drejede i går. De var blevet er anelse for tørre, hvilket betød at jeg har skulle nurse dem hele dagen, da kop og hank revner i samlingen, øv øv. Saltgrisene fik jeg drejet af, skåret op og gjort færdige. Samt jeg drejede lige 4 nye, da de første to var til min mor.

Så gik jeg igang med en skulptur i pladeteknik, som tog det meste af eftermiddagen og aftenen. Men jeg er rimelig tilfreds med den.

Et par vaser og kopper blev det også til. Og lidt andre småting.

Det første billede er gårsdagens produktion, de andre to er ugens samlede resultat.

Nu ligger jeg på mit kammer under dynen og nyder et velfortjent glas rødvin mens jeg smiler til den person, der har klæbet selvlysende stjerner i loftet rundt om lampen. Tænk sig, kammer på slottet med egen stjernehimmel...






søndag den 3. februar 2013

Så blev det endelig uge 6

Og jeg er flyttet på højskole.... I snestorm.

Men vel ankommen er jeg nu indlogeret i "Fæ-stalden" og har tilbragt de første 4 timer på værkstedet.

Og her er stille.... Meget stille...

De unge mennesker, der går her til dagligt har gemt sig. Tror de har holdt fest i weekenden og er lidt tømmermændsplagede... Hi hi.

Fik ikke taget billeder af dagens bedrifter, men der står 8 krus og tørrer ud af de 10 jeg har drejet, to faldt for kvalitetskontrollen og blev æltet om og drejet til en saltgris.

Nu sidder jeg på mit kammer og nyder en kop medbragt rødvin, mens jeg skriver dette. Om lidt lister jeg under dynen og ser, om ikke Ole Lukøje vil komme på besøg. Ellers har jeg nøglen til værkstedet :-)

Fortsættelse følger i morgen, om den ustabile internetforbindelse vil.


onsdag den 2. januar 2013

Velkommen 2013

Så løb året tør for dage og vi skriver nu 2013.

Tiden flyver afsted hurtigere end jeg kan følge med og jul og nytår er vel overstået.

Er stadig små syg men startede på det nye arbejdsår i dag, suk suk.

Til gengæld har jeg givet mig selv en vidunderlig julegave, en ekstra uge på højskole. :-)

Fra mig til mig uge 6 på Engelsholm højskole, keramiklinien. Bare som freelance kursist for en uge.

Så nu skal jeg have lave en plan for hvad denne uge skal bruges til.

Foreløbig lyder udkastet som følger:

- dreje tallerkner
- dreje størrere skåle
- benytte pladerullen til at lave et fuglefoderhus i pladeteknik
- sparegrise
- kopper "med indhold"
- gipsforme af tiki krus samt lave tiki shotglas
- forårsblomster og evt. Påskeæg

Alt i alt skal ugen bruges til al det, jeg brænder for at lave i hverdagen, men aldrig kan finde tid til. Som fx. disse jeg har siddet i sofaen og nusset med de sidste par aftener.